
Et færdselsuheld på E45 i nordgående retning kort efter afkørsel 57 Horsens Syd skaber søndag eftermiddag kø.
Det skriver P4 Trafik.
Flere biler er involveret i uheldet, og det venstre spor i nordgående retning er spærret.
Venstre spor i sydgående retning var i første omgang også spærret, men er farbart igen.
Sydøstjyllands Politi skriver på Politi Update, at ulykken skete klokken 14.40.
- Klokken 14.40 blev der fra Østjyske Motorvej nordgående retning umiddelbart nord for afkørsel 57 Horsens Syd anmeldt et færdselsuheld, hvor to biler er kørt sammen.
- Vi er til stede med flere patruljevogne og en person er kørt med ambulance til undersøgelse på skadestuen.