18-årig død efter at være blevet smittet med mæslinger

I Pennsylvania har fire personer smittet med mæslinger mistet livet i år. Ingen af dem var vaccinerede.

Sundhedsmyndigheder i Pennsylvania har registreret den amerikanske delstats fjerde dødsfald relateret til et udbrud af mæslinger i år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den afdøde blev 18 år og døde af komplikationer efter at være blevet smittet med sygdommen, lyder det ifølge BBC fra retsmedicinerkontoret i Mifflin County i Pennsylvania.

– Mine tanker går til de to familier, der har mistet deres kære til denne meget smitsomme virus, mens Pennsylvania står over for det værste mæslingeudbrud i mere end tre årtier, siger delstaten Pennsylvanias sundhedsminister, Debra Bogen, ifølge AFP.

Tidligere i år mistede også to spædbørn, der var for unge til at blive vaccineret, og en 40-årig livet med den smitsomme sygdom i kroppen.

Samtlige fire dødsfald skete ifølge sundhedsmyndigheder i delstaten blandt personer, der ikke var vaccineret mod mæslinger.

Sidste år, hvor det nuværende udbrud i USA begyndte, blev der i hele landet registreret tre dødsfald i relation til udbruddet.

Indtil videre er der i år registreret 3290 tilfælde af mæslinger i USA mod 2289 registrerede tilfælde sidste år.

Pennsylvania tegner sig for flere end 600 af de registrerede smittetilfælde i år.

Dødsfaldene i delstaten har antændt en ophedet debat mellem Pennsylvanias guvernør, Josh Shapiro, og USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Junior, der længe har arbejdet for at begrænse børnevacciner.

– Den alvorlige situation bliver fortsat forværret af, at RFK Jr. spiller hasard med folkesundheden og befolkningens sikkerhed, skrev Shapiro tirsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

Guvernøren mener, at sundhedsministeren puster både til vaccineskepsis og misinformation.

Shapiro beskylder desuden Kennedy for at have bedt embedsmænd ved USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) om at lade være med at indrapportere dødsfaldene i Pennsylvania.

Kennedy har i et opslag på X svaret igen og beskylder Shapiro for at politisere udbruddet.

– Jeg har gentagne gange sagt, at MFR-vaccinationen er den mest effektive måde at forebygge mæslinger på, skriver ministeren.

Mæslinger giver feber, luftvejssymptomer og udslæt. I nogle tilfælde kan sygdommen også føre til mere alvorlige komplikationer som lungebetændelse og hjernebetændelse, hvilket kan være dødeligt.

I 2000 blev sygdommen erklæret udryddet i landet som følge af vaccinationer.

De seneste år er sygdommen dog vendt retur. Det er sket som følge af lavere tilslutning til vacciner og stigende mistillid til sundhedsmyndighederne.

RITZAU

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page