Ukraine har i løbet af juli haft det højeste antal civile dræbte og sårede siden april 2022, få måneder efter at krigen brød ud.

Det skriver CNN, der citerer ukrainske myndigheder.

Vi er på et nyt niveau

Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS

Søndag lød meldingen på mindst 377 dræbte og 2129 sårede civile i denne måned, men tallet er stadig stigende.

Natten til torsdag blev mindst otte personer meldt dræbt på tværs af landet som følge af nye russiske angreb.

Det er ifølge FN’s tal tredje måned i træk, at antallet af civile dræbte og sårede i Ukraine slår rekord.

Men krigen har ikke ændret karakter – der er bare blevet meget mere af den.

Sådan lyder det fra Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på DIIS med speciale i Rusland.

• Russerne angriber mere, de angriber voldsommere og sikkert også med færre restriktioner på det, de gør. De er måske gået over til i højere grad at skræmme den ukrainske befolkning, siger han.

Kraftige våben i tæt befolkede områder

Hvis målet med de stadig mere voldsomme russiske angreb er at skræmme ukrainerne, er det måske lykkedes, vurderer TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt.

• Ukrainerne tager luftalarmerne mere alvorligt, end de gjorde førhen. Men der er jo bare nogle steder, hvor der desværre ikke er mulighed for at gå i metroen eller i en bombesikker kælder, siger han.

De seneste måneder har ukrainske myndigheder også uddelt fløjter til civile, der kan bruges, hvis man ender i eller under en sammenstyrtet bygning.

For Ukraines luftforsvar er på alvorlig prøve, og det udnytter russerne så meget som muligt, fortæller Claus Borg Reinholdt.

• Det taler ind i et mønster, hvor russerne virkelig har optrappet brugen af ballistiske missiler og krydsermissiler, siger han.

Det høje antal civile ofre skyldes netop Ruslands øgede brug af kraftige våben i tæt befolkede områder, lyder analysen fra FN’s Menneskerettighedsovervågningsmission i Ukraine (HRMMU).

• Denne udvikling bør være en advarsel om, at de risici, som civile udsættes for, ikke blot fortsætter, men bliver stadig mere omfattende og komplekse, udtaler leder af HRMMU, Daniel Bell.

Det er blandt andet den vestukrainske storby Lviv, der natten til torsdag er ramt af russiske angreb. Ifølge de ukrainske myndigheder sendte Rusland 70 missiler og 280 droner ind over landet. Foto: Mykola Tys / Ritzau Scanpix

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har gentagne gange bedt landets allierede om støtte til det ukrainske luftforsvar.

• Hvert eneste interceptor-missil redder lige nu bogstaveligt talt liv, skrev Zelenskyj i et opslag på X søndag.

Tidligere på måneden lovede USA’s præsident, Donald Trump, at Ukraine kan få lov til selv at producere hele eller dele af det avancerede amerikanske Patriot-luftforsvarssystem.

• Men det er ikke noget, der kan blive materialiseret i næste uge eller om en måned. Det tager år at få sådan et produktionsapparat op at køre, siger Claus Borg Reinholdt.

Ukraines præsident Zelenskyj og USA’s præsident Trump mødtes tirsdag i Det Hvide Hus. Her var luftforsvar også på dagsordenen. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

Flemming Splidsboel understreger, at aftalen mellem Ukraine og USA om Patriot-systemet fortsat er uklar.

• Vi skal passe på med at kalde det et stort gennembrud, for vi ved stadig ikke, hvor de står, og hvor lang tid der vil gå, siger han.

Det er ikke kun russerne, der har skruet op for krigen de seneste måneder.

Det har ukrainerne også.

Ukrainske angreb i Rusland

For få uger siden udførte Ukraine det dødeligste angreb på russisk territorium i to år, da otte personer blev dræbt under et angreb på to varehuse.

De kan og må ikke gå efter civile

Claus Borg Reinholdt, korrespondent

Varehusene drives af den store russiske e-handelsvirksomhed Wildberries, hvis lagerfaciliteter siden midten af juli har været mål for en række ukrainske droneangreb. Ukraine hævder, at nogle af lagrene bruges til at forsyne Rusland med komponenter til fremstilling af droner og navigationsudstyr.

• Russerne har stadig det mest avancerede udstyr, men der er sket en ændring, hvor ukrainerne svarer hurtigt og voldsomt igen. Vi er på et nyt niveau, siger Flemming Splidsboel.

Det skyldes ifølge seniorforskeren blandt andet, at Ukraine i løbet af krigen har udviklet langt bedre udstyr, særligt når det gælder droner.

Et af de Wildberries-lagre, der har været ramt af ukrainske droneangreb, ligger ved den russiske storby Sankt Petersborg. Foto: Stringer / Ritzau Scanpix

Ukrainerne har dog nogle helt andre grænser for, hvilke mål de kan sigte efter.

For mod vest står en række allierede, som ikke kan fortsætte deres støtte, hvis ukrainerne begår krigsforbrydelser.

• De kan og må ikke gå efter civile. De er nødt til at gå mere minutiøst til værks for at skåne den russiske civilbefolkning direkte, men ikke indirekte, siger Claus Borg Reinholdt.

For de mange angreb på for eksempel Wildberries viser alligevel, at ukrainerne vælger deres mål med omhu, siger Flemming Splidsboel.

Angrebene har nemlig betydet, at titusindvis af små, russiske virksomheder, der sælger varer gennem Wildberries, har oplevet økonomiske tab. Det skriver AP.

Ifølge AP er omkring 10 procent af Wildberries’ lagerfaciliteter ødelagt af ukrainske droneangreb. Foto: Anton Vaganov / Ritzau Scanpix

Både Flemming Splidsboel og Claus Borg Reinholdt understreger, at Rusland fortsat har overhånden i krigen.

• De rykker frem på fronten, godt nok i sneglefart og med store tab. Og på de langtrækkende angreb har de også stadig den tekniske fordel, siger Claus Borg Reinholdt.

Opslidelseskrigen gælder dog ikke kun materiel og mandskab, men også viljen til krig – og her bliver det sværere for russerne, når ukrainerne pludselig har mulighed for at ramme dybt inde i deres land.

De er nemlig ikke vant til krigen på samme måde, som ukrainerne er det.

• Ukrainerne er trætte og slidte. Men de har en højere tærskel, de lever jo nærmest i beskyttelsesrum mange steder, siger Flemming Splidsboel.
• De holder stand, for de har fortsat noget at kæmpe for, siger Claus Borg Reinholdt.