Anitas hjem var så rodet, at børnebørnene blev væk: Sådan går det efter Vi drukner i rod

I afsnit 3 af ”Vi drukner i rod” på TV 2 kunne man møde Anita Laugesen, som havde ladet rodet i sit hus tage overhånd.

Anita Laugesen var bogstaveligt talt ved at drukne i rod.

Det var tydeligt at se, da den 66-årige greenkeeper i golfklubben Storstrømmen inviterede Sara Lygum indenfor i den nye sæson af ”Vi drukner i rod” på TV 2.

Anita boede alene i sit hus i Sakskøbing på Lolland og havde meldt sig til programmet for at komme alt rodet til livs.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-06-16/image_15_0f9352c1-abcc-3156-89c2-4fa60ff40024.jpg

Anita Laugesen fik hjælp af Sara Lygum med at få ryddet op i alle sine ting i “Vi drukner i rod” på TV 2.

Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Familien blev væk

Gennem årene havde tingene hobet sig op – i så høj grad, at børn og børnebørn ikke længere havde lyst til at opholde sig der.

– Det er så længe siden, at jeg har inviteret nogen indenfor. Det er jo flovt, at alting bare flyder og får lov til at ligge stille. Det har bare taget overhånd, erkendte Anita i programmet og tilføjede:

– Min drøm er, at der kan blive plads til mig i mit hjem. Så jeg kan føle, at her er så rart at være, at jeg også kan invitere børn og børnebørn hjem til mig.

Anita var bange for, at hun ville gå til, hvis der ikke blev ryddet op i hendes liv nu.

Annonce

207 flyttekasser

Da hele Anitas hus blev pakket ned, resulterede det i ikke mindre end 207 flyttekasser. Og det kom som lidt af et chok for hende.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-06-16/image_18_d9971222-5a4a-3031-a5ba-26907f974b5e.jpg

66-årige Anita Laugesen var noget chokeret, da hun så alle sine ting spredt ud i den store hal i “Vi drukner i rod”.

Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Det viste sig dog, at hun overhovedet ikke havde svært ved at smide ud og sortere i sine ting, da alle hendes ejendele blev spredt ud på gulvet i hallen.

Da de var færdige, kunne Anitas ting være i 89 flyttekasser.

Annonce

Skabte stor glæde

I mellemtiden havde designeren Lambang Arianto og snedkeren Mia Topp haft travlt med at finde nye og bedre løsninger i Anitas hus.

Resultatet skabte stor glæde hos Anita, som var meget overvældet over, at hun nu fik et helt værelse til sine spirituelle ting, et kreativt rum og en ny sofa i stuen.

Og det vigtigste var naturligvis, at der var ordentligt og ryddeligt i hjemmet.

Annonce

– Nu skal folk bare komme, for jeg står med åbne arme, klar til at modtage, udbrød en glad Anita til slut i afsnit 3 af ”Vi drukner i rod”.

Sådan går det nu

Men hvordan går det så i dag? Er det lykkedes Anita at holde orden i huset?

Og ja, det er det! I et interview med TV 2 fortæller Anita, at hendes familie nu jævnligt besøger hende i huset i Sakskøbing, som hun købte i 2017.

Annonce

”Vi drukner i rod” har ændret hendes liv og har ført til, at barnebarnet Emily og hendes lillesøster har overnattet i huset en gang om måneden, siden optagelserne sluttede.

Nu er rodebunkerne væk, og der er masser af plads til at lege og være kreative.

– Det er så dejligt, siger en glad Anita Laugensen til TV 2.

Anita fortæller, at hun fylder 67 til næste år og glæder sig til at gå på pension, så hun rigtigt kan nyde sit dejlige – og ryddelige – hjem.

Sæson 5 af ”Vi drukner i rod” sendes på TV 2 og TV 2 Play. Der kommer otte afsnit.

Related Posts

Brand i stor dansk by: Forbipasserende når at slukke det

Myndighederne var ellers rykket talstærkt ud. Brandvæsenet rykkede mandag aften ud til en melding om en mulig brand. Med det helt store udrykningsberedskab drog de afsted. Men…

Asbjørn Riis er død

Wrestleren blev kun 69 år gammel. Wrestler Asbjørn Riis er død. Det skriver SE og HØR. Ifølge mediet, der har fået nyheden bekræftet ved et kig i offentlige…

Dramatisk redningsaktion: Turist død ved populær dansk strand

Trods hurtig udrykning stod hans liv ikke til at redde, og politiet efterforsker ikke sagen som en forbrydelse. På trods af redningsaktionsaktion lykkedes det ikke at redde…

Kvinde afgået ved døden i ulykke med lastbil

En tragisk hændelse er sket mandag omkring middag. Efter et trafikuheld har en kvinde mistet livet. Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse. (Artiklen fortsætter under billedet) Massiv…

19-årig fængslet efter dobbelt trafikdrab: Kørte op mod 200 km/t før dødsulykke

Et ægtepar mistede livet, da eп 19-årig maпd bragede iпd i deres bil ved et lyskryds i Holstebro. Nυ er deп υпge maпd varetægtsfæпgslet – sigtet for…

Kongehuset bekræfter: Prinsesse Isabella tager markant valg

Kongehuset bekræfter overfor B.T., at prinsesse Isabella ikke kommer til at tage imod løn som værnepligtig.B.T. skriver torsdag aften, at kongehuset bekræfter, at prinsesse Isabella ikke kommer…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page