Vingegaard taler ud efter styrt

Jonas Vingegaard var søndag involveret i et styrt, der kostede ham deltagelsen i Tour de France. Nu giver den danske stjerne status.

Det var det værste, der kunne ske, set med danske cykelbriller på.

Jonas Vingegaard lå pludselig i asfalten på søndagens etape, og alvoren blev hurtig klar for seerne. Kort efter blev danskeren hentet i en ambulance og siden kørt til røntgenfotografering.

Nu sætter danskeren ord på den voldsomme styrt, der altså kostede ham videre deltagelse i det legendariske etapeløb.

Det var med et smil på læben og en afklaret attitude, at Jonas Vingegaard søndag stillede sig til rådighed for TV 2 i kølvandet på sit Tour de France-exit.

Han er skuffet og ærgerlig over, at han styrtede og brækkede kravebenet i en rundkørsel, men har det samtidig “overraskende godt”, fortæller han.

Ulykken indtraf på vej ud af en rundkørsel kort før 15. etapes afsluttende stigning, og Jonas Vingegaard forklarer, at han ikke kunne nå at reagere, da forhjulet skred under ham.

Siden styrtet har der været spekuleret i, hvorvidt en motorcykel havde bremset på et skidt tidspunkt og skabt panik blandt rytterne. Men den galej hoppede hovedpersonen ikke med på.

– Måske lavede motorcyklen en fejl, men vi kan ikke stole på motorcyklerne. Vi skal have vores egen dømmekraft, og vi lavede også en fejl. Mennesker laver fejl, og det kan vi ikke ændre på nu, siger han til TV 2 Sport.

Jonas Vingegaard afviser desuden at spekulere i, hvorvidt hans koncentration har været svækket, efter at han blev vækket af dopingkontrollanter klokken 02.00 natten før søndagens etape.

– Det har i hvert fald ikke gjort noget godt. Om det er årsagen, tør jeg ikke spå om. Jeg vil ikke skyde skylden på det, for det er cykelløb, og styrt sker i cykelløb, siger Jonas Vingegaard.

Inden for de kommende dage skal den danske cykelstjerne opereres, men det tager han med et smil.

– Det nytter ikke noget at hænge med hovedet. Det gør det bare værre, lød afskedssalutten i interviewet med TV 2.

Jonas Vingegaard lå på andenpladsen i Tour de France, da han udgik. Tadej Pogacar fører nu løbet med fem minutter ned til Remco Evenepoel, som vandt søndagens etape.

Related Posts

Zac Brown Band overrasker 37.000 fans: Giver alle et krydstogt

Det var noget af en overraskelse, Zac Brown Band kunne give de gæster, der var kommet for at se deres koncert i Boston. Ifølge NBC Boston lavede…

Zac Brown Band overrasker 37.000 fans: Giver alle et krydstogt

Det var noget af en overraskelse, Zac Brown Band kunne give de gæster, der var kommet for at se deres koncert i Boston. Ifølge NBC Boston lavede…

Mai Mercado efter kemobehandling: Nu viser hun ny og blond frisure frem

Mai Mercado har valgt en helt ny, blond frisure efter sit kræftforløb med kemobehandling. Der er sket en markant forandring hos Mai Mercado det seneste år. Nu…

Prinsesse Isabella blev vækket tidligt: Knald på fra start

Der er пok at se til fra tidlig morgeп til seп afteп i deп første υge på kaserпeп, hvor priпsesse Isabella aftjeпer siп værпepligt. Der er iпgeп…

Prinsesse Isabella blev vækket tidligt: Knald på fra start

Der er пok at se til fra tidlig morgeп til seп afteп i deп første υge på kaserпeп, hvor priпsesse Isabella aftjeпer siп værпepligt. Der er iпgeп…

Sådan bliver det hver morgen for prinsesse Isabella: Må ikke sætte håret, som hun vil

Der er meget nyt, prinsesse Isabella skal vænne sig til på Gardehusarkasernen i Slagelse, hvor hun har fast base de næste mange måneder. Der er meget nyt…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page