Hel familie forsøgt slået ihjel

Artiklen fortsætter under annoncen

Artiklen fortsætter under annoncen

En hel sovende familie er ifølge politiet blevet forsøgt slået ihjel. Nu tager sagen en ny drejning

Billederne fra den københavnske vestegn viser, at politiet hurtigt tog sagen meget alvorligt.

Området viste tydelige tegn på, at en voldsom hændelse var foregået, da flere ruder lå knust, mens blandt andet en bil var ødelagt.

Det fremgår desuden på billeder, at politiet efter anmeldelsen var talstærkt til stede sammen med personer i militærtøj, sammen med Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og sammen med politiets egne teknikere.

Nu er der nye oplysninger i den skræmmende sag, hvor det lyder, at en hel familie har været mål for et drabsforsøg.

(Artiklen fortsætter under billederne

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste var også på stedet – alle billederne og videoen i artiklen er fra timerne efter anmeldelsen
Politiet var på stedet i mange timer – se flere billeder nederst i artiklen

Det er i sagen om et drabsforsøg på en familie med en panserværnsraket på Rødkælkevej i Glostrup, at en mistænkt mand nu er blevet udleveret fra Tyskland.

Det er kommet frem i et retsmøde ved Retten i Glostrup i fredags.

Her har en dommer varetægtsfængslet manden, så der nu er i alt tre fængslede i den usædvanlige sag.

Den 28-årige fra Köln blev udleveret til danske politifolk torsdag.

Den ranglede mand var iført en hvid Lacoste T-shirt og grønne bukser, da betjente fredag førte ham ind i retslokalet, hvor en tysk tolk sad parat.

Han nægter sig skyldig, men erkender at have været impliceret i nogle faktiske forhold, har mandens forsvarer oplyst.

Hvad disse forhold nærmere går ud på, kom ikke frem, fordi dommeren besluttede at afvikle grundlovsforhøret bag lukkede døre. Begrundelsen er hensynet til politiets muligheder for at opklare den alvorlige sag.

Den udspringer af en hændelse lidt før klokken 03 om natten 23. april. En panserværnsraket blev affyret mod et rækkehus på Rødkælkevej i Glostrup, hvor en mand, en kvinde og fire børn lå og sov.

Af ukendte årsager detonerede raketten ikke.

Men affyringen, der skete i en afstand af 15 meter, udgjorde et forsøg på at dræbe såvel de to voksne som de fire børn, mener Københavns Vestegns Politi.

Tidligere er en mistænkt blevet udleveret fra Stockholm, men der er flere uidentificerede medgerningsmænd på fri fod, lyder det fra anklageren i retsmødet.

Affyringen af raketten skyldes et opgør i det kriminelle miljø, mener politiet. Ekstra Bladet og Se og Hør har rapporteret om en konflikt mellem medlemmer af Hells Angels’ afdeling i Kokkedal og tidligere HA-rockere, der er flyttet til udlandet.

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page