Dødeligt angreb i Kyiv: To personer meldes dræbt

To personer er døde, mens fem er blevet såret som følge af et russisk luftangreb mod Kyiv natten til torsdag.

Russiske luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, har natten til torsdag kostet to personer livet.

Det melder byens borgmester, Vitalij Klitsjko, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– To personer er blevet dræbt i Kyiv som følge af fjendtlige angreb, skriver han.

Ifølge ukrainske redningstjenester er fem personer blevet såret som følge af angrebene. Angrebene ramte i distrikterne Svjatosjynskyj og Darnytskyj, som ligger på hver sin side af Dnepr-floden, der løber gennem Kyiv.

Journalister fra AFP i byen melder, at de efter midnat så kraftige lysglimt på Kyivs nattehimmel og hørte en række eksplosioner.

Det skete, efter at det ukrainske luftvåben havde advaret om, at flere ballistiske missiler havde kurs mod den ukrainske hovedstad.

Klitsjko oplyste tidligere på natten, at et lager var blevet ramt i angrebet, og at rester af missiler faldt ned over bygninger, der ikke blev anvendt til beboelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Angrebet natten til torsdag skete få timer efter, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var på besøg i hovedstaden.

Her fortalte hun, at EU og Ukraine vil indgå et partnerskab inden for forsvarsindustrien.

– Ukraine har allerede droneaftaler med flere EU-lande. Det, vi underskriver i dag, er vores egen droneaftale, sagde hun.

Rusland har nærmest dagligt sendt missiler og droner i retning af Kyiv, siden landet i februar 2022 indledte en invasion af landet.

Kyiv har på det seneste været udfordret af mangel på amerikanskudviklede missiler til Patriot-luftforsvarssystemet i Ukraine.

Missilerne betragtes som afgørende for Ukraines luftforsvar, fordi de kan nedskyde de tunge russiske missiler, der fortsat bliver sendt mod Ukraine.

USA’s præsident, Donald Trump, åbnede i sidste uge op for, at Ukraine selv kan få tilladelse til at producere missilerne i Ukraine.

RITZAU

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page