
Tv-kokken Jesper Vollmer giver nu en status på sit helbred efter sine blodpropper i 2021 og sin badeulykke i 2015 i Thailand.
Et gammelt ordsprog lyder, at én ulykke sjældent kommer alene.
Det kan tv-kok Jesper Vollmer med garanti skrive under på.
I 2015 kom han ud for en voldsom badeulykke i Thailand, hvor han var på familieferie med sin kone, Annette Heick, og deres to sønner.
Jesper Vollmer brækkede nakken, og herefter ventede der ham flere års benhård genoptræning for at finde tilbage til sig selv.
Men i 2021 blev Jesper Vollmer igen ramt af et uheld, da han fik flere blodpropper i hjernen — og de satte hans benhårde træning tilbage.
Nu er det efterhånden fem år siden, at Jesper Vollmer blev ramt af sine blodpropper, og ved Røde Kors’ årlige Klub 100-arrangement gav han en status på, hvordan helbredet har det.