De voldsomme scener blotlægger de dybe spændinger, som mobiliseringen har skabt i dele af det ukrainske samfund, lyder vurderingen.

Vred menneskemængde vælter militærbil i ukrainsk by

Et stort sammenstød mellem vrede civile og ukrainske myndigheder i Lviv har udløst skarpe reaktioner fra Ukraines øverste ledelse.

– Hvis man i dag river tøjet af og slår en soldat i sin egen hær, bør man tænke over, hvem der i morgen skal beskytte en mod en fjendtlig hær, skriver Zelenskyjs nære rådgiver Kyrylo Budanov om episoden.

Omkring 200 mennesker stødte onsdag sammen med Ukraines rekrutteringspersonale og politi, hvor et militærkøretøj blev væltet på hovedet, oplyser Ukraines Anklagemyndighed.

Flere ukrainske medier beretter også om, at en soldat fra den militære rekrutteringsgruppe blev skubbet og fik sin uniform revet af. Videoklip på sociale medier fra episoden tegner samme billede.

Den kaotiske hændelse er et synligt bevis på Ukraines ulmende mobiliseringskrise, som kun bliver værre. Sådan lyder vurderingen fra TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt, som følger krigen i Ukraine tæt.

Dokument startede optøjerne

Konflikten i Lviv opstod, da ansatte fra rekrutteringsgruppen stoppede en 30-årig mand på gaden for at tjekke hans papirer som led i landets mobilisering, oplyser politiet.

De mistænkte manden for at have unddraget sig militærtjeneste, skriver The Kyiv Independent. Hvis mistanken holder stik, er han langtfra den første ukrainer, der undgår uniformen.

To millioner ukrainere er eftersøgt for netop at unddrage sig mobilisering, og yderligere 200.000 soldater er fraværende uden officiel tilladelse, udtalte Ukraines forsvarsminister i januar.

Når korrespondent Claus Borg Reinholdt skal forsøge at forklare, hvor meget debatten om mobilisering fylder i landet, siger han, at den på en måde fylder lige så meget som selve krigen.

– Det er en stor, stor søjle i krigen, som fylder rigtig meget hos mange ukrainske mænd. Jeg kender ukrainere, som ikke tør bevæge sig udenfor en dør, fordi de er bange for at blive taget af rekrutteringspersonalet.

Der kan være alverdens forklaringer på, hvorfor ukrainerne undgår mobiliseringen. Men fælles for dem alle er, at de ikke ønsker at sendes i krig, forklarer Claus Borg Reinholdt.

– Alvorlig situation, siger Zelenskyj

Under hændelsen i Lviv blev en politibetjent såret med blandt andet hovedtraumer, og hele optrinnet bliver nu efterforsket af både politiet og den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU).

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har også reageret på onsdagens episode, som han ser på med stor alvor.

– Efter min mening er situationen meget alvorlig. Og holdningen til folk i militæruniform er meget problematisk. Sådan bør det ikke være, udtaler præsidenten.

Urolighederne skaber bekymring for, at spændingerne i befolkningen vil udvikle sig yderligere og blive en trussel mod sikkerheden, hvis man ikke håndterer det.

Sådan lyder vurderingen fra Jurij Hontjarenko, der er formand for tænketanken Ukrainian Security Club, til Kyiv Independent.

Tilfælde af sammenstød stiger

Men idéen om ukrainere, der aktivt gør modstand mod deres eget militær, er dog fortsat marginal, understreger Jurij Hontjarenko. Men tallet for sammenstød mellem borgere og myndigheder stiger dog fortsat.

I 2022, da Rusland indledte sin fuldskala-invasion, var der fem tilfælde. I 2025 var tallet steget til 341 tilfælde af sammenstød mellem borgere og rekrutteringsansatte.

– Jeg husker, at der i begyndelsen af krigen var deciderede køer til kontorerne, hvor man kunne blive rekrutteret. Men det gør de bare ikke mere, siger Claus Borg Reinholdt.

Der er eksempler, hvor rekrutteringspersonalet meget hårdhændet forsøger fysisk at tage folk fra gaden. Omvendt er der også civile, som nærmest går til modangreb på dem, der forsøger at rekruttere.

– Men episoden i Lviv larmer rigtig meget i Ukraine lige nu. De ukrainske medier beretter vidt og bredt om det. Den har skabt noget debat, lyder vurderingen fra Reinholdt.

Selvom man ofte hører, at det er blevet en højteknologisk krig med droner, så er der stadig behov for mennesker af kød og blod. Krigen kværner afsted, og det koster desværre menneskeliv, forklarer TV 2s korrespondent.

Borgmesteren i Lviv, Andrij Sadovyj, understreger, at der var tale om “skamfuld opførsel” fra en gruppe mennesker, som ikke skal ødelægge lokalsamfundets omdømme.

58.000 mænd og kvinder fra byen gør i øjeblikket tjeneste ved fronten, skriver han på det sociale medie Telegram.