Det var egentlig hendes plan at være en af de seks, der skulke bære Gregers Dirckinck-Holmfelds kiste, men den plan blev ændret.
– Jeg ville faktisk gerne have være den ene af kistebærende, men sådan blev det ikke, fortalte Grethe Dirckinck-Holmfeld til BILLED-BLADET få dage før, hendes mand, Gregers Dirckinck-Holmfeld skulle bisættes fra Søllerød Kirke.
Det blev han torsdag 9. juli – i strålende solskin – og med et væld af familie og venner, der mødte op for at sige det sidste farvel.
Grethe Dirckinck-Holmfelds plan om selv at være med til at bære kisten ved bisættelsen blev ændret, fordi hun simpelthen blev frarådet at gøre det.
– Ja, det blev frarådet af flere, der forklarede, at jeg slet ikke var i stand til at forudse, hvordan jeg ville reagere på dagen, fortalte Grete Dirckinck-Holmfeld.
I stedet blev kisten båret af børn og børnebørn.
Selv om hun virkede fattet ved bisættelsen af den mand, hun nåede at være gift med i næsten 40 år, var det nok meget godt, at Grethe Dirckinck-Holmfeld ikke var med til at bære kisten.
Til gengæld gav hun kisten et rørende farvelkys, inden den blev kørt bort af den hvide rustvogn.
Inden da var det igen og igen blevet nævnt, hvor lang og rigt et liv Gregers Dirckinck-Holmfeld nåede at få, inden han 2. juli stille sov ind – 93 år gammel.
- august ville han have rundet de 94. Det ville han sikkert gerne have oplevet, for ifølge sin kone, nåede Gregers ikke at blive træt af at opleve.
Det var fysikken, der ikke orkede mere.
