Far bliver fløjet til hospitalet efter alvorlig ulykke: Kørt ned i sit eget hjem

En 56-årig mand er blevet fløjet på hospitalet efter en voldsom færdselsulykke. Manden lå og sov i sin seng, da en bil pludselig bragede ind i hans hus

Lørdag aften omkring klokken 19.00 er der sket en livsfarlig ulykke, der har bragt en 56-årige mand i fare.

Ifølge politiet lå manden og sov i sin seng, da en bil pludselig påkørte hans hus i høj fart.

Bilen ramte det værelse, hvor manden lå og sov og efterlod et stort hul i husmuren, viser billeder fra stedet.

Ulykken er sket i Kolby på Samsø – og kort efter bilens sammenstød med huset, blev der tilkaldt hjælp.

En lægehelikopter ankom ifølge TV 2 Østjylland og fløj den 56-årige mand på Aarhus Universitetshospital.

Samtidig blev en 49-årig mand fra Tjekkiet anholdt og sigtet for spirituskørsel.

‘Manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 252 ved i forbindelse med spirituskørsel at have bragt en 56-årig mands liv i fare,’ oplyser Østjyllands Politi søndag formiddag i døgnrapporten og tilføjer:

‘Den 49-årige var fører af en personbil, som med høj hastighed forulykkede på en vejstrækning i Kolby på Samsø. Køretøjet kørte gennem en have, hvorefter det ramte gavlen på en bygning, hvori den 56-årige opholdt sig.’

TV 2 Østjylland har været i kontakt med den 56-årige mands bror, der oplyser, at den 56-årige var meget forslået – men at han er i stabil tilstand – og senere søndag er blevet udskrevet fra hospitalet.

Østjyllands Politi skal nu sammen med en bilinspektør klarlægge det nærmere hændelsesforløb omkring ulykken.

Derfor har politikredsen på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i sagen.

Den 49-årige fører bliver søndag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor politiet forsøger at få ham varetægtsfængslet.

Resultatet af grundlovsforhøret er endnu ikke kommet frem i offentligheden.

Her kan du se billeder fra ulykken.

Related Posts

Nattens kæmpe flammehav

Et voldsomt syn mødte naboerne søndag morgen. Flammerne kunne ses på flere kilometers afstand, mens en ejendom og et udhus stod fuldstændig overtændt. To beboere og flere…

Marie Bach Hansen er gravid: Skal føde om en måned

Skuespilleren venter sit første barn i løbet af efteråret. Skuespiller Marie Bach Hansen har længe gemt på en sød hemmelighed! Hun er nemlig gravid, og om blot…

Lastbil kører ind i cykel: Skaber kæmpe problemer

Artikleп fortsætter υпder aппoпceп Søпdag eftermiddag er der sket et υheld, hvor eп lastbil er kørt iпd i eп cykel. Det har skabt store trafikale υdfordriпger. Eп…

Kasper Hjulmand dukker op med kæresten: Har støttet den gode sag før

Kasper Hjulmand var i selskab med sin kæreste Maliina Abelsen, da parret bakkede op om den gode sags tjeneste. Det er efterhånden godt et år siden, at…

Nattens kæmpe flammehav: Voldsom brand lige ved folkeskole

Et voldsomt syn mødte naboerne søndag morgen. Flammerne kunne ses på flere kilometers afstand, mens en ejendom og et udhus stod fuldstændig overtændt. To beboere og flere…

Massiv udrykning: Lægehelikopter til stede

Søпdag eftermiddag υdspillede der sig voldsomme sceпe på eп ceпtral laпdevejsstrækпiпg på Sjællaпd. Eп ellers stille, rolig og solrig efterårssøпdag blev med et forvaпdlet til et mareridt….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page