Far bliver fløjet til hospitalet efter alvorlig ulykke: Kørt ned i sit eget hjem

En 56-årig mand er blevet fløjet på hospitalet efter en voldsom færdselsulykke. Manden lå og sov i sin seng, da en bil pludselig bragede ind i hans hus

Lørdag aften omkring klokken 19.00 er der sket en livsfarlig ulykke, der har bragt en 56-årige mand i fare.

Ifølge politiet lå manden og sov i sin seng, da en bil pludselig påkørte hans hus i høj fart.

Bilen ramte det værelse, hvor manden lå og sov og efterlod et stort hul i husmuren, viser billeder fra stedet.

Ulykken er sket i Kolby på Samsø – og kort efter bilens sammenstød med huset, blev der tilkaldt hjælp.

En lægehelikopter ankom ifølge TV 2 Østjylland og fløj den 56-årige mand på Aarhus Universitetshospital.

Samtidig blev en 49-årig mand fra Tjekkiet anholdt og sigtet for spirituskørsel.

‘Manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 252 ved i forbindelse med spirituskørsel at have bragt en 56-årig mands liv i fare,’ oplyser Østjyllands Politi søndag formiddag i døgnrapporten og tilføjer:

‘Den 49-årige var fører af en personbil, som med høj hastighed forulykkede på en vejstrækning i Kolby på Samsø. Køretøjet kørte gennem en have, hvorefter det ramte gavlen på en bygning, hvori den 56-årige opholdt sig.’

TV 2 Østjylland har været i kontakt med den 56-årige mands bror, der oplyser, at den 56-årige var meget forslået – men at han er i stabil tilstand – og senere søndag er blevet udskrevet fra hospitalet.

Østjyllands Politi skal nu sammen med en bilinspektør klarlægge det nærmere hændelsesforløb omkring ulykken.

Derfor har politikredsen på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i sagen.

Den 49-årige fører bliver søndag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor politiet forsøger at få ham varetægtsfængslet.

Resultatet af grundlovsforhøret er endnu ikke kommet frem i offentligheden.

Her kan du se billeder fra ulykken.

Related Posts

Synet gjorde Anne Hjernøe og Anders Agger fuldstændig paf: Må man godt knibe en lille tåre?

Makkerparret Anne Hjernøe og Anders Agger fik en oplevelse, de aldrig vil glemme, i sidste afsnit af ”Anne og Anders i Kina” på DR. Der var næsten…

Susan Astani-Kjær har spurgt kendt ven om hjælp: Vil have en buste af Christian Kjær

Susan Astani-Kjær håber, at Forræder-vennen Noah Umur Kanber vil skabe en buste af hendes ægtemand, Christian Kjær. Selv om Susan Astani-Kjær og Noah Umur Kanber havde deres…

Odense: Bil ender på siden

Søndag eftermiddag måtte beredskabet rykke ud, efter der var sket et uheld, hvor meldingen lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et uheld…

Enorme flammer i boligkvarter

En særdeles opsigtsvækkende brand finder sted søndag aften i et boligområde. Både politi og beredskab arbejder i området. “Der er meterhøje flammer og en af politiets hundevogne…

23-årig kvinde død efter forfærdelig ulykke

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Kommer der mere Anne og Anders? Svaret er desværre ikke særligt optimistisk

Siden 2010 Anne Hjernøe og Anders Agger lavet deres populære ”Anne og Anders”-serie til DR. Spørgsmålet er nu, om der kommer en sæson mere. Omkring en halv…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page