I 17 år kunne hun ikke tale om hans hjertestop: Her er Ståle Solbakkens private kærlighed

Ståle Solbakken og hustruen Anniken har været sammen i over 30 år og har i den tid fået fire børn, men deres tid sammen har også budt på en meget traumatiserende oplevelse.

Med en overraskende 2-1-sejr over Brasilien sikrede Norge sig ved midnatstid (dansk tid) videre avancement ved VM, hvilket naturligvis skabte vild eufori både blandt spillerne og de mange norske fodboldfans, som med deres “viking row” har taget hele verdenen med storm.

Igen, igen blev Manchester City-angriberen Erling Braut Haaland den store helt, da han scorede begge mål mod Brasilien, men også en anden mand modtager store roser – nemlig den norske landstræner Ståle Solbakken.


En mand, der også er et særdeles kendt ansigt her i Danmark.

Som spiller optrådte han både for AaB og FC København, men det er som træner for FC København, at de fleste kender ham. I to perioder (fra 2006-2011 og fra 2013-2020) stod han i spidsen for hovedstadsklubben, som han førte til mange trofæer.

Annonce

Ved Ståles side i over 30 år

Siden 2020 har han været norsk landstræner, og lige nu er han sammen med spillerne i gang med at skrive norsk fodboldhistorie.

Det er dog ikke kun på banen, at Ståle Solbakken har grund til at smile. For uden for banen får han nemlig stor opbakning fra hustruen Anniken, der har taget turen til USA for at støtte manden.

Efter kampen mellem Norge og Brasilien stod Anniken Solbakken klar med kys til Ståle.

Efter kampen mellem Norge og Brasilien stod Anniken Solbakken klar med kys til Ståle.

Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix

Og det er langt fra første gang, at hun står klar til at heppe på Ståle. Da Norge senest var med til VM i 1998, var Ståle Solbakken en del af spillertruppen, og ifølge Dagbladet stod Anniken også dengang på tribunen og heppede på ham.

Annonce

Dermed kan man hurtigt regne ud, at Ståle og Anniken har været sammen i rigtig, rigtig mange år. Ifølge NRK var Anniken blot 18 år, da de to mødte hinanden, og da hendes dåbsattest nu siger 51, kan de altså prale af at have været sammen i over 30 år. Siden juni 1999 har de desuden været gift.

Mange af deres år sammen har været som forældre. Som 21-årig fødte Anniken parrets første barn, Sondre, hvorefter Markus og Ida fulgte nogle år senere.

Ståle Solbakkens hustru, Anniken, og datter, Ida, under VM-opgøret mod Brasilien.

Ståle Solbakkens hustru, Anniken, og datter, Ida, under VM-opgøret mod Brasilien.

Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix

En traumatiserende dag

Men selvom der har været nok at glæde sig over, så har parret også været ramt af en traumatiserende oplevelse, der ramte Anniken så hårdt, at hun ikke kunne snakke om det i 17 år.

Annonce

Den 13. marts 2001 faldt Ståle Solbakken om med et hjertestop til en træning i FC København og var død i syv minutter. På daværende tidspunkt var Sondre og Markus helt små, mens Ida endnu ikke var kommet til verdenen.

Først i 2018 – 17 år senere – kunne Anniken i et større interview sætte ord på oplevelsen, selvom det ikke er meget, hun selv husker.

Annonce

– Det er som et sort hul. Jeg var sikkert i chok og kunne ikke kontrollere noget. Størstedelen af, hvad der skete efter, at jeg fik beskeden om, hvad der var sket med Ståle, har jeg fået fortalt, fortalte hun i interviewet.

Anniken Solbakken kysser sin mand på kinden ved VM.

Anniken Solbakken kysser sin mand på kinden ved VM.

Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix

Ståle Solbakken fik efterfølgende indopereret en pacemaker og valgte øjeblikkeligt at stoppe sin spillerkarriere.

Året efter blev han træner i norske HamKam, som han også tørnede ud for som spiller, hvorefter det efterfølgende er blevet til trænerjobs i både Danmark, Tyskland og England. Nu står han som bekendt i spidsen for det norske landshold, der på lørdag skal jagte mere succes, når England venter i VM-kvartfinalen.

Related Posts

Justin Herbert har friet til Madison Beer: – Hun har ændret mit liv

I et radioindslag med SiriusXM NFL Radio fortæller quaterbacken nærmere bestemt, at frieriet lå lige til højrebenet, da den 27-årige sangerinde har gjort ham til en lykkelig…

Justin Herbert har friet til Madison Beer: – Hun har ændret mit liv

I et radioindslag med SiriusXM NFL Radio fortæller quaterbacken nærmere bestemt, at frieriet lå lige til højrebenet, da den 27-årige sangerinde har gjort ham til en lykkelig…

 Lasse Andersson er blevet gift

Den danske håndboldstjerne Lasse Andersson har sagt til sit livs kærlighed i romantiske omgivelser. Der er kærlighed i luften hos håndboldstjernen Lasse Andersson, som nu kan kalde…

13-årig dræbt af verdens farligste havdyr

Det er grufuldt nyt. En svømmetur endte i en voldsom tragedie. For den unge dreng havde bevæget sig ud på en svømmetur, inden han blev angrebet af…

Dramatisk redningsaktion: Turist død ved populær dansk strand

Trods hurtig udrykning stod hans liv ikke til at redde, og politiet efterforsker ikke sagen som en forbrydelse. På trods af redningsaktionsaktion lykkedes det ikke at redde…

Politiet efterlyser 15

Politiet efterlyser 15

Det sker lige пυ, at politiet har meldt υd og beder borgerпe om hjælp til at fiпde heпde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page