Pige voldtaget foran andre personer på Roskilde Festival

Ifølge politiet er en teenager blevet voldtaget på Roskilde Festival. Voldtægten skete angiveligt, mens andre så på

Hvert år på Roskilde Festival modtager politiet anmeldelser om voldtægter, når de mere end 100.000 mennesker samles til flere dages fester.

Nu er den første anmeldelse om en voldtægt på festivalen i 2026 modtaget.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Det er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi mandag aften klokken 22.24, at en 17-årig pige har anmeldt, at hun er blevet voldtaget i et telt.

Ifølge anmeldelsen var en anden mand til stede i samme telt, mens voldtægten foregik, lyder det fra politiet.

Politiet oplyser, at ingen personer på nuværende tidspunkt er blevet anholdt, men at pigen beskriver gerningsmanden som cirka 25 år.

Politiet har ikke offentliggjort andre oplysninger om gerningsmandens signalament, men pigen kendte ingen af de to mænd på forhånd.

‘Efter anmeldelsen blev kvinden kørt til undersøgelse. Politiet efterforsker sagen og skal afhøre kvinden,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i kredsens døgnrapport fra Roskilde Festival.

Pigen er oprindeligt bosat i Nordsjælland.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Politiet har det seneste døgn på festivalen også været ude til to voldssager.

Klokken 23.07 anmeldte en 24-årig mand fra Holbæk, at han umotiveret var blevet slået i ansigtet af en mand, der gik videre hen til en kvinde, som var i gang med at tisse, og slog hende i ansigtet mod en sixpack med øl.

Politiet har i den sag anholdt en 17-årig dreng fra Helsingør, som var meget påvirket. Han er sigtet og i politiets varetægt. Drengen skal afhøres, når hans tilstand egner sig til det.

Natten til tirsdag var der en anden voldsanmeldelse, som går på, at en 21-årig mand fra Næstved blev ramt i ansigtet af en mand, der hoppede og dansede rundt.

Da den 21-årige konfronterede den dansende mand med, at han var blevet ramt, blev han tildelt to knytnæveslag i ansigtet af manden.

Den 21-årige har været på sygehuset for at få behandling samt dokumenteret sine skader, og han skal afhøres til sagen. Gerningsmanden i den sag kender politiet på nuværende tidspunkt ikke.

Related Posts

Rasmus Seebachs kæreste Julie Teglhus åbner op: Får hjælp til at få familielivet til at fungere

Popstjernen Rasmus Seebach har tre børn med kæresten Julie Teglhus, og hun åbner nu op om deres familieliv. Rasmus Seebach fik opbakning af kæresten Julie Teglhus, da…

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

På Kreta med Hotel Romantik-vennerne: Derfor sov Joan og Tom ikke sammen

Tom og Joan fra “Hotel Romantik” har netop været på deres første ferie som kærestepar, og det gik rigtig godt. Tom og Joan mødte hinanden første gang…

Så sødt! Særlig baby smeltede fyrstinde Charlenes hjerte

Da fyrst Albert og fyrstinde Charlene for nyligt var på opgave, stjal en baby fuldstændig Charlenes opmærksomhed. Rådhuset i Monaco dannede onsdag den 30. september rammen om…

Da Marianne Florman fik beskeden, fik det hende til at indse noget alvorstungt

Marianne Florman har en flot karriere som håndboldspiller bag sig, men i sommer fik hun en melding, der fik hende til at se anderledes på sit liv….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page