
Det er så indgroet i prinsesse Benedikte, at hun aldrig kunne finde på at gøre dette!
Prinsesse Benedikte var til stede, da Laugenes Opvisning fandt sted i Moltkes Palæ.
Hun er nemlig protektor for Laugenes Opvisning, hvor skræddere, guldsmede, modister og andre specialiserede håndværksfag viser deres kreationer frem – og godt håndværk er noget, der betyder meget for prinsesse Benedikte.
Annonce
Det fortalte hun til BILLED-BLADETs udsendte og satte også ord på, hvorfor hun synes, det er vigtigt at støtte op om dansk kvalitetshåndværk:
– Det er noget, jeg er vokset op med, og man skal passe på, at tingene ikke går i glemmebogen. Der ligger så mange fine idéer og kræfter bag, siger prinsesse Benedikte.
Lige siden prinsesse Benedikte var barn, har både hun og hendes to søstre, dronning Margrethe og dronning Anne-Marie, gået i skræddersyet tøj, og god kvalitet betyder fortsat meget for prinsesse Benedikte, fortæller hun:
Annonce
– Jeg kan jo godt lide kvalitet, og et godt stykke stof og en god model går jo ikke af mode! Man smider det jo ikke væk – man bruger det! Det er også noget med bæredygtighed i vores tid, synes jeg, siger prinsesse Benedikte og fortsætter:
– Det er jeg vokset op med, så det er så indgroet i mig, at jeg ikke kunne drømme om at smide noget væk! Men jeg er også bevidst om at købe noget, som har en ordentlig kvalitet.
Se interviewet med prinsesse Benedikte øverst i artiklen, hvor hun blandt andet kommer med en opfordring til danskerne!