Jonatan Spangs advokat i hårdt angreb på politiet: Holdt det skjult

Jonatan Spang har i godt et år været efterforsket af Københavns Politi, hvor flere kvinder har anmeldt ham for overgreb og vold.

Nu retter hans forsvarsadvokat, Julie Stage, hård kritik mod politiet og den efterforskning, der er blevet lavet.

Det sker i et skriftligt svar til SE og HØR, der har spurgt om advokatens holdning til politiets efterforskning.

  • Politiet har under efterforskningen tilbageholdt oplysninger fra forsvaret om, at der var kontakt mellem flere af kvinderne, som har anmeldt min klient, indleder hun svaret, der fortsætter:
  • Politiet blev bekendt med dette under en afhøring af en af kvinderne, som fandt sted hos Københavns Politi i oktober 2025, men efterforskeren, der var ansvarlig for sagen på daværende tidspunkt, undlod at føre oplysningen til rapport. Det er selvsagt kritisabelt og i strid med alle regler på området, at politiet tilbageholder så væsentlig en oplysning.

Hun fortæller videre, at det slet ikke var politiet, der oplyste forsvaret om kontakten.

  • Min klient og jeg blev først bekendt med, at der havde været kontakt mellem kvinderne, da vi ved et rent lykketræf blev opmærksomme på et opslag fra Reddit, hvor den ene kvinde skrev, at hun var i kontakt med den anden kvinde, og at hendes formål blandt andet var at ødelægge min klients karriere samt noget, der er langt alvorligere.
  • Af hensyn til den efterforskning, som pågår lige nu, er det begrænset, hvad jeg kan sige om det, der er foregået, men jeg kan sige så meget, at jeg aldrig har set noget lignende før, skriver Julie Stage.

SE og HØR har forelagt kritikken for Københavns Politi, der meddeler, at de ikke har nogen kommentarer.

Politikredsen har flere gange afvist at svare på spørgsmål omkring både sagen mod Jonatan Spang samt den kvinde, der for nylig blev sigtet i en sag, hvor komikeren skulle være offeret. De henviser til, at det er en verserende efterforskning.

Jonatan Spang nægter anklagerne. Det vides ikke, hvordan kvinden stiller sig.

Kritikken kommer i kølvandet på en række historier i den seneste tid, hvor SE og HØR har kunnet fortælle, hvordan Jonatan Spang og advokat har kæmpet i retten.

Her har de flere gange i løbet af 2026 været i Københavns Byret for at tvinge politiet til at foretage efterforskningsskridt i sagen. De fleste af anmodningerne er blevet afvist, men i ét tilfælde har han fået medhold i, at politiet skulle lave efterforskningen. Det vides ikke, hvad dette omhandlede.

Til gengæld har SE og HØR kunnet fortælle, at netop kvindernes interne korrespondance har været en af de ting, som komikerens advokater har kæmpet for at få politiet til at undersøge nærmere.

Således viste dokumenter fra Østre Landsret, som offentligheden indtil da ikke havde kendt til, at Jonatan Spang i foråret tog et af byrettens afslag videre til landsretten.

SE og HØR er i besiddelse af dokumenterne fra dén sag, og her fremgår det, at han blandt andet ville tvinge politiet til “at bevissikre indholdet af alle digitale enheder og Reddit-konti tilhørende og kontrolleret af” to af de fem kvinder, der har rettet anklager mod ham.

Ønsket blev dog afvist af Østre Landsret, der ikke mente, at der på daværende tidspunkt var grundlag for at pålægge politiet at bevissikre de ønskede enheder i sagen, der ikke var færdigefterforsket. Spang ville tage afslaget til Højesteret, men det fik han ikke lov til.

SE og HØR kunne i starten af oktober fortælle, at Københavns Politi var bekendte med, at de kvindelige anmeldere havde været i kontakt med hinanden om Jonatan Spang, og at det var noget, som indgik i efterforskningen.

Desuden var en af kvinderne blevet afhørt om kontakten mellem hende og en af de andre kvinder.

Det fremgik af en kendelse afsagt af Østre Landsret 1. maj 2026. Men ifølge forsvarsadvokat Julie Stage er det altså noget, politiet længe har været bekendte med, uden det var blevet oplyst til komikeren.

På daværende tidspunkt var Jonatan Spangs forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger, men i marts i år kom det frem, at han havde udskiftet ham med Julie Stage. Det er ifølge SE og HØRs research sket på et tidspunkt mellem 7. november 2025 og 23. januar 2023, men parterne har ikke ønsket at oplyse, hvornår det konkret skete.

Siden gik hun igen og igen til retten med ønsker på vegne af komikeren – både om politiets efterforskning, men også for at få udskiftet de fem kvinders fælles bistandsadvokat, hvilket Københavns Byret gav dem medhold i.

I september sprang en bombe, da Ritzau kunne erfare, at en af de fem kvinder selv var blevet sigtet i en sag, hvor Jonatan Spang skulle være offeret.

  • Jeg kan bekræfte, at en af kvinderne, som har anmeldt Jonatan Spang, er blevet sigtet for en række forhold i sagen. Af hensyn til politiets videre efterforskning kan jeg ikke oplyse, hvad sigtelserne går ud på, skrev Jonatan Spangs advokat, Julie Stage, til Ritzau.

Det vides ikke konkret, hvad kvinden er sigtet for, eller hvordan hun forholder sig til sigtelsen. SE og HØR kender kvindens identitet og var for nylig i kontakt med kvindens forsvarsadvokat, Mette Maria Lorentzen, som ikke ønskede at kommentere sagen.

I stedet søgte hun om navneforbud på vegne af den sigtede kvinde. Den forespørgsel har endnu ikke været behandlet ved retten, men såfremt hun får medhold, betyder det, at man ikke må identificere hende i offentligheden.

Related Posts

Natasja Crone er fuldstændig paf: Sjældent har jeg fået så mange reaktioner

TV 2-værten Natasja Crone er blæst bag over af alle de kommentarer, hun har fået, i forbindelse med ”Højskolen”. De sidste tre uger har man kunnet følge…

Natasja Crone er fuldstændig paf: Sjældent har jeg fået så mange reaktioner

TV 2-værten Natasja Crone er blæst bag over af alle de kommentarer, hun har fået, i forbindelse med ”Højskolen”. De sidste tre uger har man kunnet følge…

Glædelig nyhed: Louise Føns er gravid

Den tidligere håndboldspiller venter en vinterbaby. Det bliver en helt særlig vinter for Louise Føns. Den tidligere håndboldprofil, som mange i dag nok kender som håndboldekspert på…

In-sted i helt unikt kvarter: Her skal Mary og præsidentfruen spise frokost

For dronning Mary og hendes vietnamesiske gæst venter der en helt særlig frokost på dag 2 af statsbesøget. Mandag til onsdag efter efterårsferien er kongeparret værter for…

Høst er DR’s nye søndagssatsning: Her er danskernes dom

I sidste uge var der premiere på første afsnit af DR’s nye seriesatsning, “Høst”.Dansk fiktion har gennem mange år været en stor del af DR, og resten…

Dansker dræbt i flystyrt

Eп daпsker er blaпdt flere dræbte efter et flystyrt, der styrtede пed i sidste måпed Eп daпsker er blaпdt i alt tre dræbte efter et flyυlykke, hvor…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page