
Vil du altid være opdateret? Så download app’en ‘Nyheder.dk’ til din smartphone HER
En cyklist blev mandag aften ramt af en bil i krydset mellem Olaf Rudes Vej/Rosenvangs Allé i Højbjerg.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Her havde en bilist foretaget et venstresving, mens den 71-årige cyklist ville køre lige ud i krydset.
Kvinden blev indlagt med alvorlige skader, men senere blev det meldt ud, at hun var uden for livsfare.
En 26-årig mand, som førte bilen er blevet sigtet for at have forårsaget ulykken.
Hændelsen fandt sted klokken 19.07 mandag aften.