Jesper Schoelzer fortæller ærligt om den ensomhed, han har oplevet siden sin skilsmisse, og som han håbede på, at “Gift ved første blik” kunne ændre på.

Da 37-årige Jesper Schoelzer meldte sig til ”Gift ved første blik” var det med et håb om at finde den store kærlighed.

Men det var ikke kun ham, der ønskede, at der kom en ny kvinde ind i Jespers liv. For hans søn, Max, på otte år havde et nytårsønske, som lød, at far skulle finde en sød kæreste.

Derfor var det også stort for Jesper, da han kunne introducere sin nye hustru, Line Vetter, for Max. Det betød meget for ham, at Line viste omsorg for ham.

Jesper værdsatte især, hvordan hun udfyldte det tomrum og den ensomhed, som han havde oplevet siden sin skilsmisse.

– Efter jeg blev skilt fra Max’ mor, har jeg drømt om at finde kærligheden igen. Det, der ligger i at være alenefar, er, at man lever et meget skizofrent liv. Der er en enorm ensomhed forbundet med det, for jeg har meget alenetid, når Max er kommet i seng, sidder jeg alene. Der er stor forskel på lige og ulige uger, og jeg har drømt om at finde en kæreste, der kunne få de uger til at hænge mere sammen. At Line træder ind her og binder tingene sammen, og vi er et team, er fantastisk, fortæller Jesper til BILLED-BLADET.

Annonce

Der var ingen tvivl om, at der var amoriner i luften, og Jesper havde store følelser for Line.

– Vi var ret forelskede, understreger han.

I ugens afsnit lægger 30-årige Line Vetter da heller ikke skjul på, at hun har store følelser for Jesper. Hun beskriver det som om, at hun har fået en ”vi-følelse”, og det var lige præcis det, som Jesper havde drømt om at opnå med en partner.

Annonce

– Denne ”vi-følelse” var noget, jeg havde sagt helt fra starten. Det var et stort ønske. Det skete ret hurtigt, at vi begyndte at se på tingene som et team.

Selvom det hele tilsyneladende kørte på skinner for parret, begyndte afslutningen på eksperimentet at fylde i Jespers tanker.

– Jeg var begyndt at tænke over, at det snart sluttede. Man er jo blevet gift, altså rigtig gift. Der er mange ting i det, hvis man fortsætter med at blive gift, for det forpligter. Det er ikke bare for sjov. Jeg begyndte at have nogle tanker om, hvordan det ville blive på den anden side. Én ting er at give det første ja, men det rigtige ja kommer til sidst. Men levede vi bare i en boble? fortæller Jesper om de tanker, som rumsterede i hans hoved.