
Med kongelig deltagelse fejres demokratiet, når Folketingets åbning markeres på fornem vis. Vi sender fra klokken 11.30 live fra Rigsdagsgården.
Den første tirsdag i oktober markerer starten på et nyt folketingsår, og traditionerne er mange på den særlige festdag for demokratiet i vores kongerige.
Dagen i dag indledes med gudstjeneste i slotskirken, og derefter er der kongeligt besøg på programmet.
Det hele kulminerer med statsministerens åbningstale og valg af Folketingets ledelse.
Vi sender fra klokken 11.30 live, når kong Frederik og droning Mary samt prinsesse Benedikte ankommer til Rigsdagsgården, hvor de bliver modtaget af medlemmer af Folketingets præsidium.
Folketingsåret åbner officielt klokken 12.00.
Kong Frederik og dronning Mary skal synge
Mødet ledes altid af aldersformanden.
Annonce
Det vil sige det nuværende medlem, som har siddet længst tid i Folketinget.
I år er det Lars Løkke Rasmussen, som har været medlem af Folketinget i 32 år.
Efter statsministerens åbningstale skal Københavns Drengekor Det Kongelige Kantori synge ”Der er et yndigt land” sammen med Folketingets 179 medlemmer.