
Dronning Mary vil ikke være til stede, når årets Julemærke 2026 på mandag den 5. oktober bliver præsenteret. Nu fortæller Julemærkehjemmene, at de modtog afbuddet for et godt stykke tid siden.
Dronning Mary har i løbet af et kalenderår mange forskellige opgaver, men én af dem, der plejer at ligge fast, er præsentationen af årets Julemærke.
Her er hun troligt dukket op år efter år, men når årets Julemærke 2026 på mandag den 5. oktober præsenteres på Københavns Rådhus, må vi spejde langt efter dronning Mary.
Det fremgår af pressemeddelelsen fra Julemærkehjemmene, hvori der står:
– H.M. Dronningen, som er protektor for Julemærkehjemmene, har desværre ikke mulighed for at deltage i år.
Hverken Julemærkehjemmene eller Kongehuset har meldt noget ud om årsagen til hendes afbud, men det er sandsynligt, at hun befinder sig i udlandet, da kongeparret for nyligt deltog i en privat mindehøjtidelighed for Marys far, John Donaldson, i Australien.
Annonce
BLLED-BLADET har taget kontakt til Julemærkehjemmene for at høre mere om dronning Marys afbud, og her svarer presseansvarlig Thomas Elmegård, at de modtog afbuddet for et godt stykke tid siden.
- Vi modtog afbuddet fra Hoffet i starten af september. Og vi har ikke selv haft mulighed for at rykke datoen, skriver han til BILLED-BLADET.