Voldsomt skudangreb på bus: Mindst syv dræbt

Der blev onsdag åbnet ild mod en bus i Homs i det centrale Syrien. Gerningsmændene er ikke identificeret.

Skud affyret mod en bus har onsdag dræbt mindst syv personer i Homs-provinsen i Syrien. Yderligere fire personer er såret.

Det beretter det statslige syriske nyhedsbureau Sana ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gerningsmændene, der fortsat er på fri fod, er endnu ikke identificeret.

I første omgang fortalte en unavngiven sikkerhedskilde til AFP, at fem personer var dræbt.

Passagererne på bussen var ifølge sikkerhedskilden ingeniører og arbejdere tilknyttet en privat virksomhed. Derudover er et af ofrene ansat hos et syrisk elselskab.

På billeder udsendt af Sana fremgår det, at bussen, der blev beskudt, var en minibus. Skudangrebet fandt sted på Misyaf-broen.

En unavngiven kilde fra det syriske sundhedsvæsen oplyser til Sana, at de dræbte og sårede er bragt til hospitaler. Det skriver Reuters.

Syriske myndigheder har stået over for store sikkerhedsmæssige udfordringer siden slutningen af 2024, hvor landets daværende præsident Bashar al-Assads mangeårige regime blev væltet.

Assads afgang var enden på en borgerkrig, der havde udviklet sig efter historiske protester mod styret, der begyndte i 2011.

Syriens nuværende præsident, Ahmed al-Sharaa, der ledte den offensiv, som for snart to år siden væltede Bashar al-Assads styre, har siden forsøgt at genetablere sikkerheden i landet.

Umiddelbart inden onsdagens busangreb meldte syriske medier om en eksplosion på en gasledning nær et af landets største kraftværker tæt på hovedstaden, Damaskus.

Eksplosionen satte tre kraftværker ud af drift, oplyste det syriske elselskab ifølge AFP.

Årsagen til eksplosionen er foreløbig ukendt.

Hændelsen skete blot to dage efter en eksplosion nær en ventil på en gasledning i det østlige Syrien. Der opstod brand i forbindelse med eksplosionen, hvilket påvirkede gasforsyningen.

Det statslige olieselskab har efterfølgende betegnet mandagens eksplosion som sabotage.

Related Posts

Skudt ned på åben gade: Gerningsmand på fri fod

Eп 38-årig maпd blev lørdag afteп ramt af skυd ved Sirgræsvej i Kastrυp. Det oplyser vagtchef ved Købeпhavпs Politi Mads Østermark til Ritzaυ. Maпdeпs tilstaпd beskrives som…

Klokken 07:10 kom meldingen: Bil kørt i vandet

Lørdag morgeп er politi og beredskab talstærkt til stede, da politiet fik eп meldiпg om eп bil, der var havпet i vaпdet. Nυ deler politiet oplysпiпger i…

12-årig voldtaget med billardkø: I livsfare

Eп 12-årig dreпg er blevet υdsat for et voldsomt overgreb, hvor haп blev voldtaget med eп billardkø. Haп er efterfølgeпde blevet behaпdlet for livstrυeпde skader. Der er…

TV 2 dropper Rivalerne søndag aften: Her er forklaringen

“Rivalerne” må vige pladsen på TV 2 søndag aften, og fjerde afsnit sendes derfor først i næste uge. Gennem mange år har der været tradition for, at…

Rygterne om en kæreste svirrede efter Skal vi danse: Nu svarer Leah Behn på dem

Efter første υdseпdelse af ”Skal vi daпse” svirrede rygterпe om, at Leah Behп пok ikke var siпgle. Nυ svarer hυп. Sidste lørdag havde deп пorske peпdaпt til…

Sådan er forholdet i dag

Det var en følelsesrig dag i Parken i torsdags for Bente Schmeichel, da Danmark og Portugal tørnede sammen. Ikke bare fordi der var mange op- og nedture…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page