Ung kvindelig løber overfaldet og fastholdt

En 24-årig kvinde blev væltet omkuld og forsøgt holdt nede sent søndag aften. Politiet bekræfter, at sagen minder om lignende episode fra i sommer.

En 24-årig kvindelig løber blev sent søndag aften pludselig væltet ind i et buskads af en ukendt mand, der efterfølgende forsøgte at holde hende nede mod jorden.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport mandag. Hændelsen fandt sted omkring klokken 22 søndag.

Det skete ved parkeringspladsen omkring Stationsgade i Risskov – der, hvor Riis Skov begynder.

Ifølge oplysningerne var kvinden netop løbet fra parkeringspladsen og ind i skoven, da en ukendt gerningsmand skubbede hende bagfra, så voldsomt, at hun væltede ind i buskadset.

Manden forsøgte at holde hende nede mod jorden, men hun fik til sidst vristet sig så meget fri, at hun kunne komme op at stå, hvorefter hun løb i retning mod Den Permanente, hvor hun fik hjælp til at tilkalde politiet, fremgår det.

Alvorlig sag

Der er blevet søgt i området med politihunde og desuden sikret spor. Det fremgår ikke, hvilke spor der er tale om.

Nu efterlyser politiet vidner, der ved noget eller har set noget, skriver de. I døgnrapporten er efterforskningschef Flemming Nørgaard citeret for, at det er en “meget alvorlig” sag.

– Vi beder alle, der har befundet sig i området, eller som eventuelt har set kvinden eller overfaldet, om at kontakte politiet, siger Flemming Nørgaard.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Selvom man ikke har overværet selve overfaldet, kan man have information, som kan hjælpe politiet videre, lyder det videre.

Opmærksom på tidligere sag

I juli beskrev TV2 Østjylland en sag, hvor en 22-årig kvinde midt om natten blev væltet omkuld af en mand i krydset ved Solbakken og Rolighedsvej i Risskov. Det er knap en kilometer fra p-pladsen ved Stationsgade, hvor det nye overfald er sket.

Manden væltede dengang kvinden ned på jorden og befølte hende. Da hun skreg om hjælp, flygtede han og stak af med kvindens taske. Han blev aldrig anholdt.

I dag bekræfter efterforskningschef Flemming Nørgaard for TV2 Østjylland, at efterforskerne er opmærksomme på den tidligere sag.

– Vi har også sat samme gruppe efterforskere på den nye sag, siger han. Politiet har dog nu ikke oplysninger nok til at antage, at det er samme gerningsmand.

I juli udsendte politiet følgende signalement af gerningsmanden til overfaldet natten til 12. juli:

Related Posts

Rasmus Seebachs kæreste Julie Teglhus åbner op: Får hjælp til at få familielivet til at fungere

Popstjernen Rasmus Seebach har tre børn med kæresten Julie Teglhus, og hun åbner nu op om deres familieliv. Rasmus Seebach fik opbakning af kæresten Julie Teglhus, da…

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

På Kreta med Hotel Romantik-vennerne: Derfor sov Joan og Tom ikke sammen

Tom og Joan fra “Hotel Romantik” har netop været på deres første ferie som kærestepar, og det gik rigtig godt. Tom og Joan mødte hinanden første gang…

Så sødt! Særlig baby smeltede fyrstinde Charlenes hjerte

Da fyrst Albert og fyrstinde Charlene for nyligt var på opgave, stjal en baby fuldstændig Charlenes opmærksomhed. Rådhuset i Monaco dannede onsdag den 30. september rammen om…

Da Marianne Florman fik beskeden, fik det hende til at indse noget alvorstungt

Marianne Florman har en flot karriere som håndboldspiller bag sig, men i sommer fik hun en melding, der fik hende til at se anderledes på sit liv….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page