
Kronprins Christian træder i kongens sted de næste par dage.
Kronprins Christian træder i dag i kong Frederiks sted.
“H.K.H. Kronprinsen er regent” står der ganske kort i kongehusets officielle kalender.
Og det står der til og med torsdag.
Der står altså intet om, hvorfor kronprinsen fungerer som midlertidig vikar for kongen i disse dage, hvilket kunne tyde på, at kong Frederik er forhindret i at varetager sine officielle pligter af private årsager.
Et rigtig godt bud kunne være, at kong Frederik er til det franske sejlsportsstævne Les Voiles de Saint-Tropez.
Sejlsportsbegivenheden løber af stablen fra lørdag den 26. september til søndag den 4. oktober, og som vi tidligere har skrevet, står ”Nanoq”, som er navnet på kong Frederiks sejlbåd, opført som tilmeldt til stævnet i den franske havneby.
Og det ville være langt fra første gang, at Frederik stikker mod syd for at dyste med sejlbåden.
Sidste år deltog kong Frederik i stævnet med kongebåden ”Nanoq” – en såkaldt TP 52, der bærer det grønlandske ord for ”isbjørn”.
Annonce
Her tog kongen sammen med resten af besætningen en flot tredjeplads i det internationale felt med 13 TP 52ere.
Kong Frederiks deltagelse går mange år tilbage, og blandt andet i 2014 vandt han som kronprins stævnet.
Ifølge Grundloven skal der altid være en regent eller konge til stede til at underskrive vedtagne love, da Danmark er et konstitutionelt monarki.
Det betyder blandt andet, at kronprins Christian kan underskrive love og deltage i statsråd, så statens arbejde ikke går i stå, mens kongen væk.