DR-værten Mette Bluhme Rieck har i mange år delt livet med Kasper Nielsen.
”Aftenshowet”-værten Mette Bluhme Rieck har haft en travl tid med sin kæreste og børn.
Det har været en hektisk tid for Mette Bluhme Rieck og familien.
Det fortalte hun, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på Rasmus Seebachs nye musical ”Olivia – og skyggedansernes hemmelighed” på Østre Gasværk Teater.
Her dukkede den 43-årige ”Aftenshowet”-vært op blandt de mange andre kendte gæster.
Hun ankom til premieren uden sin kæreste, Kasper Nielsen, som hun har to sønner med.
– Vi har haft en vanvittig måned! Vi har været på alt fra Mors til Bornholm og Fanø. Det har været helt sindssygt, udbrød en næsten forpustet Mette Bluhme Rieck og tilføjede med et smil:
– Så nu fik drengene bare lov til at ligge derhjemme og tage en slapper.
Mette Bluhme Rieck så smart ud til premieren på musicalen ”Olivia – og skyggedansernes hemmelighed”.