
Tv-værten Ibi Støving har kastet sig ud i noget helt nyt og har i den forbindelse brug for hjælp.
Mange kender Ibi Støving som tv-vært, men det er ikke det eneste, hun beskæftiger sig med.
Tidligere på året fortalte hun, at hun var vendt tilbage på skolebænken på Filmskolen.
Og nu deler hun endnu en stor og lidt overraskende nyhed.
I et opslag på Instagram skriver 51-årige Ibi Støving, at hun netop er kommet ind på Syddansk Universitet i Odense på en linje, der hedder manuskriptudvikling.
Hun joker med, at det derfor alligevel var heldigt, at hun fik et højt gennemsnit i gymnasiet. Nu kan hun nemlig endelig bruge det til noget.
Uddannelsen henvender sig til folk, som går med en drøm om at blive manuskriptforfatter. Og det gør Ibi tydeligvis.
Søger hjælp
Med uddannelsen i Odense følger dog en mindre udfordring.
Ibi Støving har brug for et sted at bo og spørger derfor sine følgere, om der er nogen, som kan hjælpe hende med at finde en lejlighed.
Hun slutter af med at sige, at hun glæder sig til at begynde et nyt eventyr på Fyn.

Ibi Støving glæder sig til at starte på en ny uddannelse.
Foto: Martin Høien