Jesper om bruddet med Maia i Landmand søger kærlighed: Vi talte forbi hinanden

Jesper og Maia gik fra hinanden i juni.

Der var masser af romantik mellem Jesper og Maia i sidste afsnit af “Landmand søger kærlighed”, men efterfølgende gik parret fra hinanden.

Langt hen ad vejen tegnede det rigtig godt for Maia og Jesper, der mødte hinanden i ”Landmand søger kærlighed”, og som efter den romantiske weekend begge var overbeviste om, at de havde fundet den person, de skulle have en fremtid sammen med.

Men som det fremgår af programmet, gik det ikke mellem Jesper og Maia. Hans uddannelsesplaner og bopæl i København kom i vejen for forholdet.

Gjorde hvad han kunne

– Vi var i en situation, hvor jeg fik mulighed for at tage min drømmeuddannelse og skifte karriere, som jeg havde overvejet i noget tid. Den mulighed opstod, mens programmet kørte, og det gjorde, at jeg blev lidt mere tilknyttet til København de næste to år, end jeg lige var klar over til at starte med. Den langdistance gjorde, at vi ikke kunne få det til at fungere. Vi prøvede at gøre, hvad vi kunne og finde løsninger, men til sidst måtte vi se i øjnene, at det var med til at sætte en stopper for det hele, forklarer Jesper til BILLED-BLADET.

Maia var meget stålsat omkring, at hun ikke ønskede et langdistanceforhold, men Jesper var knap så afvisende over for ideen.

– Jeg var åben for at gøre, hvad der skulle til og at give det et forsøg. Forholdet var stadig meget nyt, men jeg var villig til at se, hvad vi kunne gøre for at få det til at fungere. Det ville kræve kompromis fra begge parter, og det fandt jeg ud af, at hun ikke ønskede. Jeg kunne også have spurgt ind til det tidligere, men jeg tror, vi har talt lidt forbi hinanden på det punkt, siger Jesper og uddyber:

– Jeg havde prøvet at italesætte det som om, at jeg med tiden var klar til at flytte et andet sted hen i landet, og at jeg ikke ønskede et langdistanceforhold, hvilket jeg stadig ikke gør, men under omstændighederne følte jeg, der var en almindelig overgang i sådan en relation. Så jeg tror som sagt, vi har talt lidt forbi hinanden, og at det måske kunne have ændret noget, hvis vi havde været mere præcise.

Annonce

Troede relationen var stærk nok

Maia fortæller, at hun var skuffet over, at Jesper ikke tidligere i forløbet fortalte hende, at han skulle starte uddannelse, og at han på grund af det var nødt til at bo i København.

Jesper og Maia gik fra hinanden først på sommeren.

Jesper og Maia gik fra hinanden først på sommeren.

Foto: Blu/TV 2

– Jeg var ikke 100 procent sikker på, om jeg ville få stillingen, og jeg ville ikke bringe det på banen før da. Der var mange tanker, jeg skulle gøre mig, og jeg ville bare gerne lære hende at kende og ikke lade det være den præmis, man skulle have været valgt fra på. Jeg gik ind til det med indstillingen om, at vores dynamik og relation kunne være stærk nok til at imødekomme sådan nogle ting, hvis det skulle være os, forklarer Jesper om sine overvejelser.

Annonce

Jesper fortryder ikke

Han og Maia fik talt tingene igennem og har kigget hinanden i øjnene, og han synes, de har haft en fin og ærlig snak om alt det, der er sket, og i dag har de en fin relation til hinanden.

– Jeg har det ganske okay med det hele. Jeg føler, det har været en sjov oplevelse, og der er ikke noget, jeg ville gøre anderledes eller fortryder. Jeg har været mig selv og kan med rank ryg sige, at jeg ikke ville gøre det anderledes, og jeg ville ikke have været det foruden, forsikrer han.

Annonce

Jesper bor i København, hvor han har fået en elevstilling i HR-afdelingen på Københavns Universitet. Han er fortsat single.

– Jeg er i gang med mit studie, mit arbejde, og jeg fokuserer på det. Jeg dater ikke nogen, men jeg er kommet til et punkt, hvor jeg er klar til at finde noget seriøst.

Related Posts

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Marie Bach Hansen er gravid: Skal føde om en måned

Skuespilleren venter sit første barn i løbet af efteråret. Skuespiller Marie Bach Hansen har længe gemt på en sød hemmelighed! Hun er nemlig gravid, og om blot…

Frederikke Victoria og Philip kan ikke blive enige: Det er en evig diskussion for Bachelor-parret

”Bachelor”-parret Frederikke Victoria og Philip er langt fra hinanden, og derfor må de nærmest diskutere hver dag om det. Det var i anden sæson af TV 2-programmet…

Susan Astani-Kjær har spurgt kendt ven om hjælp: Vil have en buste af Christian Kjær

Susan Astani-Kjær håber, at Forræder-vennen Noah Umur Kanber vil skabe en buste af hendes ægtemand, Christian Kjær. Selv om Susan Astani-Kjær og Noah Umur Kanber havde deres…

Skυdt пed på åbeп gade: Gerпiпgsmaпd på fri fod

Skυdt пed på åbeп gade: Gerпiпgsmaпd på fri fod

Eп 38-årig maпd blev lørdag afteп ramt af skυd ved Sirgræsvej i Kastrυp.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page