
Torben sætter ord på bryllupsrejsen med Michael i “Gift ved første blik”.
Mens Torben og Michael gik hånd i hånd i Splits gader i Kroatien på deres bryllupsrejse, var der højt humør, og latteren blev sluppet fri.
– Jeg synes, det rammer det fint ind, hvordan det var at være på bryllupsrejse med Michael. Legende let og jeg var tryg i hans selskab, beskriver Torben rejsen med sin nye mand.
Det var især Torben, der gang på gang knækkede sammen af grin over sin husbonds skræk for fugle.
– Jeg er heller ikke kæmpe fan af fugle, men jeg syntes, det var så skideskægt, og der går ikke noget maskulinitet af Michael. Det var nogle vilde reaktioner, han havde. Ikke kun af fugle, men også bare af proppen på en vin. De lyde han dog kan lave, det var skideskægt at være vidne til, fremhæver Torben.

Torben grinede meget af Michaels kærlighed til franske hotdogs.
Foto: Brian Lichtenstein/Snowman Production
Men faktisk er Torben heller ikke helt så pjattet med fugle, men det var intet i forhold til Torben, der var nærmest panikslagen. Her har Torben mødt sin overmand, erkender han.
Annonce
Det var ikke kun gak og løjer, der fyldte på Torben og Michaels bryllupsrejse. Der skete også nogle ting, som ikke bliver vist i ugens afsnit.
– Det man ikke ser, som jeg antager måske er med senere, er, at vi havde mange dybe samtaler. Vi er ret gode til at svinge mellem det lette og det mere seriøse, fortæller han.
Det kom bag på ham
Torben fik da også nogle helt nye sider at se af Michael – også én side som kom bag på ham.
Annonce
I programmet er det tydeligt, at Michael er meget impulsstyret. Der er ikke langt fra tanke til handling.
– Han er en mand, der er fyldt med energi, og han rykker hurtigt på nogle ting. Jeg var overrasket over, hvor hurtigt det gik nogle gange, fortæller Torben og kommer med et eksempel, som ikke er med i programmet.
– Det sker allerede ret tidligt på bryllupsrejsen, da vi skal finde et sted at spise frokost. Vi går ved havnepromenaden og standser for at se på et menukort, og selv om der er 10 restauranter mere langs gaden, siger han, da vi stopper op første sted: ”Skal vi ikke bare tage det her?”, forklarer Torben, der nok havde valgt at kigge lidt videre, hvis ikke Torben havde råbt op.
Du kan følge Torben og Michael i “Gift ved første blik” hver torsdag klokken 20.00 på DR.