
Jimmy Jørgensen og sønnen Morgan havde nærmest klædt sig ens, da de onsdag var til premiere på “Stupid Man”-musicalen.
Onsdag aften var den røde løber rullet ud i Koncertsalen i Tivoli, for her var der nemlig premiere på forestillingen ”Stupid Man – The Musical”, der er baseret på Thomas Helmigs sange.
Jimmy Jørgensen – der selv har lavet meget musik – havde inviteret sin søn, Morgan, med en tur i Tivoli, og inden de skulle ind at sidde i salen, havde de brændt lidt krudt af inde i den gamle have.
– Vi har været i Tivoli i to timer, så Morgan har prøvet alt muligt, sagde Jimmy Jørgensen, 62.
– Det bedste var den nye forlystelse, hvor man drejer rundt, og så forsvinder gulvet, forklarede sønnike på 10 år.
Både far og søn var i fuld denim, da de dukkede op på den røde løber.
– Jeg tror, det er et tilfælde, sagde Jimmy Jørgensen om deres matchende look.
Foruden Morgan er Jimmy Jørgensen også far til teenagedatteren Billie, og så har han en voksen datter, Sally, fra et tidligere forhold.