
Prinsesse Isabella fik søndag besøg af både far, mor og søskende på Gardehusarregimentets kaserne.
Siden starten af august har prinsesse Isabella aftjent sin værnepligt på Gardehusarregimentets kaserne.
Dermed har hun formentlig så småt vænnet sig til en helt ny hverdag, og søndag fik hun så mulighed for at vise og fortælle sin familie om livet som værnepligtig.
Her var der nemlig besøgsdag på kasernen, og det udnyttede kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian, prins Vincent og prinsesse Josephine til at besøge 19-årige Isabella.
Der blev både udvekslet kys og kram, mens vi også fik afsløret, hvad prinsesse Isabella bliver kaldt i militæret.
Efterfølgende delte kongehuset en række billeder fra besøget, som du kan se øverst i artiklen.