Fem personer forsvundet efter tur til vulkanudbrud: Nu frygter man det værste

Fem journalister tog mandag ud for at tage fotos og video af vulkanudbrud i Indonesien. Nu er de forsvundet.

Redningshold har onsdag ledt efter en speedbåd med otte mennesker, herunder fem journalister, som er forsvundet i et område omkring en aktiv vulkan i Indonesien.

Onsdag er anden dag, man leder efter de otte personer. Det er endnu ikke lykkedes at finde dem, meddeler Indonesiens nationale myndighed for redning og eftersøgning.

De otte personer tog afsted mandag eftermiddag, men mistede kort tid efter kontakten til ejeren af speedbåden.

Journalisterne skulle tage billeder og video af vulkanudbruddet fra Anak Krakatau, som i flere dage satte flytrafikken i området på pause.

Sammen med journalisterne var også to besætningsmedlemmer fra båden og en guide.

Eftersøgningen efter de otte personer begyndte tirsdag eftermiddag, men blev sat på pause efter nogle timer grundet høje bølger og dårlig sigtbarhed.

Redningsholdene har indtil videre ledt inden for et område på over 270 sømil, svarende til cirka 500 kilometer.

Der er blandt andet blevet ledt på øer i nærheden af vulkanen.

Adskillige politifolk, soldater, fiskere og frivillige har deltaget i eftersøgningen.

Redningsfolkene er gået forsigtigt til værks, mens vulkanen fortsætter med at udsende tætte skyer af vulkansk aske.

Myndighederne oplyser, at de har indsat eftersøgnings- og redningsfartøjer, gummibåde og droner med varmekameraer i jagten på de forsvundne personer.

De savnede journalister er ansat af lokale og internationale medier, herunder det statslige nyhedsbureau Antara, det tyrkiske statslige nyhedsbureau Anadolu og det lokale websted iNews.

Ulykker til søs sker jævnligt i Indonesien. I januar omkom tre spanske turister, da deres båd sank ud for det østlige Indonesien.

En tiårig dreng blev officielt registreret som savnet og formodet omkommet, efter at myndighederne afsluttede eftersøgningen.

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page