
Sangerinden Annette Heick må nu endelig afsløre en stor nyhed, som hun har holdt tæt til kroppen.
Mens Annette Heick har stået på scenen i Nykøbing Falster Revyen, har hun holdt på lidt af en hemmelighed.
Et par dage efter, at revyen sluttede i august, begav hun sig nemlig til Sverige, hvor hun endelig måtte afsløre sit næste, store projekt.
Det skete til pressemødet på den nye, danske musical ”Joyride”, hvor castet blev præsenteret på Hotel Tylösand i Halmstad, der ejes af Roxette-stjernen Per Gessle.
Annette Heick har nemlig landet den kvindelige hovedrolle i ”Joyride – The Musical”, der får danmarkspremiere til foråret og er baseret på Roxettes ikoniske hits.
Annonce
Er på toppen over det
Da BILLED-BLADET mødte den 54-årige sangerinde, lagde hun da heller ikke skjul på sin begejstring.
– Jeg døde af begejstring over castet. Jeg vidste ikke, hvem der skulle være med, da jeg fik min kontrakt. Jeg spurgte til det, men fik at vide, at det var hemmeligt. Så fik jeg listen for 14 dage siden og skrev nærmest til alle ”juhu, vi skal arbejde sammen”, fortalte en glad Annette Heick og tilføjede med et smil:
Annonce
– Jeg er virkelig på toppen over det. Det bliver en ”joyride” hele foråret, det er jeg slet ikke i tvivl om!

Annette Heick præsenterede castet i den nye musical “Joyride”, hvor hun spiller hovedrollen.
Foto: Gregers Overvad
Den mandlige hovedrolle spilles af Martin Bo Lindsten, der især er kendt som Lasses far i ”Tinka”-julekalenderne.
Med på holdet er også navne som Anders Bircow, Xenia Lach Nielsen og Lea Thiim Harder samt Melodi Grand Prix-stjernen Sissal, som får sin debut i en dansk musical.

Sissal, Martin Bo Lindsten, Annette Heick, Lea Thiim Harder, Xenia Lach Nielsen og Anders Bircow er på rollelisten i ”Joyride – The Musical”, der får premiere i marts 2027.
Foto: Gregers Overvad
Kendte ansigter på scenen
I ”Joyride – The Musical” spiller Annette Heick stylisten Stephanie, som bor i London med sin kæreste, dyrlægen Joe, spillet af Martin Bo Lindsten, og deres datter Stella. En dag finder Stephanie ud af, at Joe lever et dobbeltliv og har en anden kæreste, Katie, spillet af 36-årige Lea Thiim Harder, der blandt andet er kendt fra Tivolirevyen og musicalen ”Matador”.
Annonce
Katie tror, at Joe og Stephanie er blevet separeret, så da hun og Stephanie finder ud af, at Joe har løjet over for dem begge, planlægger de at gøre hævn. Men det går ikke helt som planlagt.
”Joyride – The Musical” får premiere den 11. marts 2027 i Falkonersalen i København.