
Oslofjorden byder tirsdag på et opsigtsvækkende syn. Det sker som en ”sidste hilsen” til kong Harald.
Tirsdag byder på et opsigtsvækkende syn på Oslofjorden, hvor flere flådefartøjer vil sejle ind i formation.
Det skriver VG.
Som det der kaldes ”en sidste hilsen til Hans Majestæt” vil skibene sejle ind gennem fjorde med fregatten ”Fridtjorf Nansen” i front.
Norge tager i disse dage afsked med kong Harald, som døde den 28. august. Onsdag afholdes kongens statsbegravelse i Oslo Domkirke.
Ifølge det norske medie forventes det, at skibene ankommer til Oslo omkring kl. 13.30.
Tirsdag morgen kunne man se på skibssporingen Vesselfinder, hvordan fartøjerne var samlet ved åbningen til Oslofjorden, og gjorde klar til afgang.
Annonce
Og de var ikke de eneste store fartøjer at spotte på vandet.
Kongeskibet Dannebrog sejlede nemlig forbi og ind i Oslofjorden tirsdag morgen.
Fra det danske kongehus deltager kong Frederik og dronning Mary samt kronprins Christian og prinsesse Benedikte. Dronning Margrethe har som bekendt været nødsaget til at melde afbud, da dronningen blev indlagt søndag.