
Viktor Axelsen sætter nu ord på tilværelsen efter en turbulent periode med skilsmisse og karrierestop.
Det har været en hård tid for den tidligere professionelle badmintonspiller Viktor Axelsen.
Han har nemlig haft en turbulent periode, hvor han både er blevet skilt og stoppet sin karriere efter flere alvorlige skader.
I Rasmus Brohaves podcast BÅLSNAK fortæller han nu, at han ser frem til et nyt kapitel i sit liv, hvor der er lidt mere ro på.
– Min drøm er at kunne finde en balance i den nye tilværelse. Det er stadig meget rodløst lige nu. Jeg har ikke rigtigt noget sted at bo, jeg er blevet skilt og har lige stoppet karrieren. Jeg tror, mit første mål og drøm er lige at få lidt ro på tilværelsen. Det glæder jeg mig til, fortæller han i podcasten.
Viktor Axelsen er far døtrene Vega og Aya, og til december flytter han tilbage til Danmark efter flere år i Dubai. Til SE og HØR fortalte han tidligere på året, at han kommer til at flytte til Charlottenlund.