Søndag formiddag

Søndag morgen og formiddag er politiet til stede omkring et kendt pizzeria på Amager, hvor der meldinger om en alvorlig forbrydelse

Opdatering i bunden af artiklen

Flere læsere har i de seneste timer kontaktet Presse-fotos.dk med bekymringer om en politiaktion i deres nabolag på Amager.

I den forbindelse har Presse-fotos.dks udsendte været til stede omkring adressen, hvor han blandt andet beskriver, at et område er blevet afspærret.

“Da jeg kom, var hele lyskrydset afspærret, mens tre opgange ned ad gaden også var spærret for. Politiet er her med flere patruljer herunder en hundepatrulje, der er i gang med at søge efter spor,” siger vores udsendte.

Redaktionen har desuden været i kontakt med vagtchefen ved Københavns Politi, der har yderligere oplysninger i sagen.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses dele af den afspærring, som politiet har sat op
En hundepatrulje undersøger området – se flere billeder nederst

Vagtchef ved Københavns Politi Rune Nørgaard bekræfter over for Presse-fotos.dk, at politiet er til stede i krydset omkring Wittenberggade og Frankrigsgade i Københavns S på Amager.

“Vi er lige nu ude at undersøge et mistænkeligt forhold. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvad det mistænkelige består i – men det er en anmeldelse, vi har modtaget,” siger vagtchefen til Presse-fotos.dk.

Hvem har I modtaget anmeldelsen fra?

“Det vil jeg ikke gå i detaljer med,” siger vagtchefen.

Kan du oplyse, om der er sket skade på mennesker i forbindelse med forholdet?

“Nej, jeg kan ikke gå i nærmere detaljer end det, jeg allerede har sagt,” siger vagtchefen.

Vi har flere læsere, der kontakter os og er bekymrede for, at politiet pludselig rykker ind og afspærrer et område i deres nabolag. Er der nogle beskeder, de skal være opmærksom på?

“Der er ingen grund til, at folk i området er bekymrede eller bange. Man kan færdes frit rundt, så længe man ikke færdes inde bag politiets afspærringer,” siger vagtchefen, der efterfølgende igen slår fast, at borgere i området ikke har grund til bekymring.

Københavns Politi forventer at foretage undersøgelser i området ‘et par timer fra nu,’ oplyser vagtchef Rune Nørgaard søndag klokken 09.30.

OPDATERING:

Københavns Politi oplyser senere, at politiaktionen skyldes, at en kvinde i 20’erne har anmeldt, at hun er blevet forsøgt voldtaget på gaden.

Anmeldelsen indløb omkring klokken 04.45.

Det lykkedes den unge kvinde at slippe væk.

Ingen personer er på nuværende tidspunkt blevet anholdt.

“Vi arbejder derude i forhold til noget sporsikring,” siger den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi Jesper Schroll til Ritzau.

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page