
Kongefamilien var dybt berørte over synet på slotspladsen.
Som en overraskelse dukkede kongefamilien pludselig op på slotspladsen, hvor de hver især lagde en rød rose i det enorme blomsterhav.
Mandag blev kong Haralds kiste fulgt i procession gennem Kongeslottet. Det norske kongehus havde på forhånd meddelt, at den afdøde konges børn og børnebørn ville deltage.
Efter processionen blev der holdt en privat stund i Slotskapellet, hvor kisten nu skal stå frem til begravelsen.
Hvad ingen vidste var, at kongefamilien efter den private stund ville dukkede op på slotspladsen.
Siden den triste nyhed om kong Haralds død har tusindvis af nordmænd været forbi for at ære kong Harald og lægge blomster. Kongefamilien har kunnet se med gennem slottes vinduer, men mandag eftermiddag dukkede de også selv op på slotspladsen.
Kong Haakon, dronning Mette-Marit, prinsesse Märtha Louise og dronning Sonja havde hver en rose med ud fra Slotskapellet, som de lagde blandt de tusindvis af andre blomster, som i disse dage ligger på slotspladsen.
Psst! Se vores flotte tilbud på BILLED-BLADET!
Det er rørende scener, og flere af dem måtte fælde en tåre ved synet af de mange blomster.
På vejen tilbage mod slottet stoppede de op og vendte sig mod de mange fremmødte på pladsen. Kong Haakon og dronning Mette-Marit lagde begge deres hånd på deres hjerte og nikkede anerkendende, før de tog hinanden i hånden og gik mod slottet. Efterfølgende stillede prinsesse Märtha Louise og dronning Sonja sig med front mod de fremmødte og tog deres hånd op til hjertet og sendte et nik.
Hånd i hånd gik mor og datter tilbage mod slottet.