
Sarah Grünewald skriver smukke ord om sin fars sidste tid.
Sarah Grünewalds far, Jochen Grünewald, er død.
Det skriver Sarah selv på Instagram, hvor hun deler et hav af billeder fra faderens liv, blandt andet fra hans allersidste tid.
Den tidligere “Vild med Dans”-vært skriver, at han sov ind tirsdag aften, imens solen gik ned.
Af hendes skriv fremgår det, at faderen blev opereret, og at den seneste uge har været en rutsjebanetur – at familien først regnede med, at de skulle følges ud af hospitalet, indtil det stod klart, at de i stedet skulle sige det sidste farvel.
Sønnen sagde et rørende farvel
Hun skriver endvidere, at sønnen Luis havde et særligt forhold til sin morfar, og at det kom til udtryk i Luis’ farvel til Jochen.
Ifølge opslaget forlod Sarahs far denne verden med sin hånd i Sarahs.
Hun slutter sit opslag med at takke sin far for alt.

Sarahs forældre, Anne og Jochen. Billedet er fra 2015.
Foto: Birger Storm