Sådan bliver Jonas Vingegaards nye palads: Bygger en bunkervilla

Jonas Vingegaard kommer ikke til at ligge på langs, selv om han forleden annoncerede, at cykelsæsonen 2026 for hans vedkommende er forbi.

Den 29-årige cykelstjerne, som har vundet de af årets etapeløb, han deltog i – bortset fra Tour de France, som han forlod i utide efter at have brækket kravebenet – har sammen med sin hustru og manager Trine Vingegaard Hansen, 40, gang i Glyngøres mest ambitiøse byggeprojekt.

Reality Awards 2026: Sådan blev Panda fejret

Parret har søgt Skive kommune om tilladelse til at opføre en enorm villa på hele 464 kvm. i Glyngøres hovedgade Bredgade.

Ejendommen, som er over dobbelt så stor i forhold til den, som de for nylig har fået revet ned, har delvis kælder indeholdende bryggers, entre, flere opholdsrum samt indbygget garage, hvor der er plads til to biler.

Fæstningen ligger godt et par meter inde på grunden, så der er akkurat plads til at parkere endnu et køretøj foran porten. I øvrigt har svigermor Rosa Kildahl, som bor lige i nærheden, masser af plads i sin carport.

I stueetagens fjerneste ende i forhold til gaden skal der være en 50 kvm. stor stue, hvorfra der er udsigt til Sallingsund samt udgang til terrassen og haven.

I forlængelse af stuen er køkken og spiseplads. Og bag et hjørne skal der være et gæstetoilet.

Fra Trine og Jonas’ soveværelse på 23 kvm. bliver der direkte adgang til et stort garderoberum samt et forældrebadeværelse.

Ud mod gaden ligger værelserne, der formentlig bliver Frida og Hugos. Overfor børneværelserne ligger husets andet badeværelse. Ved siden af det, er der et stort rum, der kan anvendes som fitnesslokale.

Der kommer godt med lys ind i huset. 15 ovenlysvinduer er der gjort plads til på tegningerne.

Da Vingegaard-parrets femårige datter Frida forleden kørte børnecykelløb i Glyngøre fortalte Trine Vingegaard til SE og HØR’s udsendte, at familien ønsker mere afskærmning mod Bredgade for at hindre indkig fra nysgerrige forbipassende.

– Du tror det er løgn, så mange der kigger ind eller sågar fotograferer, lød det.

De generende indkig har arkitekten gjort sit yderste for at forhindre. Mod vejen fylder huset hele grundens bredde.

Gæster bliver mødt af massive vognporte, og de få vinduer, som vender mod gaden, sidder som skydeskår på en fæstning i en højde, så man skal gå på stylter for at kunne se noget inde i huset.

Om Vingegaards nye hus bliver et medbyg-projekt vides ikke. Men nu er kalenderen tom, og Jonas elsker som bekendt at snedkerere og lege handyman.

Sidste år endte han og Trine i konflikt med Jonas’ cykelhold Visma/Lease a Bike, som syntes, at han skulle koncentrere sig om at køre på cykel i stedet for at lægge gulv og sætte køkken op.

– Men jeg synes, det var vigtigt, at han også skulle tage nogle af de hårde og trælse ting. Fordi det var vigtigt, at vi var ligestillede og gjorde det sammen. Hvis andre kunne, så kunne vi sgu også, lød det fra Trine.

– Da vi havde sat huset i stand, var vi totalt oppe at køre over, at vi kunne sådan noget, sagde hun til Politiken.

Vingegaard-parrets tilværelse har været temmelig nomadeagtig de seneste år. Trine og Frida boede i en periode med Jonas i det bjergrige Sydeuropa, så de kunne være sammen, når han var på træningslejr.

Men de blev hurtigt enige om, at de ikke fungerede som familie. Frida trængte til et fast holdepunkt og det blev Glyngøre.

I 2024 betalte de 13.250.000 kr. for en mere end 400 kvm. stor luksusbolig med swimmingpool og ridebaner i udkanten af Glyngøre.

Men nærhed til byen betyder mere for Vingegaard end både pool og ridebaner, så når Skive kommune giver grønt lys for byggetilladelsen, kan det første spadestik til Vingegaards drømmebunker tages.

Related Posts

Jesper Jensen stopper før tid: Årsagen går lige i hjertet

Jesper Jensen stopper som træner for den ungarske storklub FTC Ferencvaros et år før tid. Og det er der en helt særlig årsag til. Efter fem år…

Historien der rystede alle: Lille Peter blev pint ihjel

Få historier er så rystende og uvirkelige som historien om lille Peter Connelly. Den britiske dreng kom til verden 1. marts 2006, men den lille knægt fik…

Historien der rystede alle: Lille Peter blev pint ihjel

Få historier er så rystende og uvirkelige som historien om lille Peter Connelly. Den britiske dreng kom til verden 1. marts 2006, men den lille knægt fik…

Rosalinde Mynster og Stig Rossen overrasker: TV 2 afslører nyt om årets julekalender

TV 2 afslører nu nye detaljer om “I nissernes tjeneste”, der er årets nye familiejulekalender på TV 2. Der er endnu næsten to måneder til december, men…

Chok ved letbaпeп: Bil totalskadet efter voldsomt sammeпstød

Chok ved letbaпeп: Bil totalskadet efter voldsomt sammeпstød

Det, der skυlle have været eп helt almiпdelig søпdag afteп, υdviklede sig plυdselig dramatisk, da eп persoпbil bragede sammeп med et letbaпetog. Kort før klokkeп 22 søпdag…

Persoп svæver mellem liv og død efter skυd på Amager: Opsigtsvækkeпde пyt fra politiet

Persoп svæver mellem liv og død efter skυd på Amager: Opsigtsvækkeпde пyt fra politiet

Eп maпd på 38 år blev lørdag afteп ramt af skυd i Kastrυp. Nυ deler politiet пyt i sageп.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page