
På vej væk fra Kværndrup Kirke fik dronning Mary pludselig øje på en af byens helt unge borgere.
Stemningen var helt fantastisk, da Gregers og Cecilie Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev viet i Kværndrup Kirke.
Med til brylluppet var kong Frederik og dronning Mary, og mange lokale borgere var mødt op ved kirken for at se både brudeparret og kongeparret.
Da de nygifte var kørt af sted fra kirken, gik kong Frederik og dronning Mary væk fra kirken og passerede dermed de mange tilskuere, som var mødt op for at følge med i det hele på behørig afstand.
Dronning Mary fik på spadsereturen fra kirken pludselig øje på en af de helt unge lokale.
Dronning Mary aede den bløde kind
Et nuttet lille barn fulgte fra sin plads på mors arm med i det kongelige besøg, og Mary måtte bare hen og sige hej og dikke-dikke og ae barnets bløde kind.

Dronning Mary var glad for at se så mange unge Kværndrup-borgere ved kirken.
Foto: Martin Høien
Det var en skøn scene, der bare var med til at gøre dagen med kærlighedsfest for Gregers og Cecilie Ahlefeldt-Laurvig-Bille endnu bedre.
Også kong Frederik var glad for at se så mange børn ved kirken, og Frederik var klar med high-five til et par drenge og piger.

Kong Frederik var klar med royalt håndklask.
Foto: Martin Høien