
Skuespilleren Jeanne Boel, som medvirker i ”Forræder”, har i mere end 30 år delt livet med sin store kærlighed.
Hvis man følger med i den nye sæson af ”Forræder”, så kan man opleve Jeanne Boel på skærmen.
Den 65-årige skuespiller er en af alderspræsidenterne i sæson 4 af det populære TV 2-program.

Jeanne Boel medvirker i sæson 4 af “Forræder” på TV 2.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Jeanne Boel har en lang karriere bag sig og har gennem årene stået på diverse revyscener.
Hun er dog nok mest kendt for rollen som Josefine Brahe i de populære julekalendere om ”Pyrus” fra 1994-2000, hvor hun spillede overfor Jan Linnebjerg og Jesper Klein.
Mødte sit livs kærlighed
Et par år forinden mødte Jeanne Boel sin store kærlighed.
Hun var lige fyldt 30, da hun mødte Klaus Kristensen, der arbejdede som scenograf.
Selv havde hun netop færdiggjort sin mesterlære på teater- og revyscenerne, og det var ikke helt kærlighed ved første blik.
Annonce
– Jeg syntes, han var højrøvet og irriterende, og han ville ikke være kæreste med en skuespiller. Så det var noget op ad bakke, men jeg vandt, har Jeanne Boel tidligere fortalt til BILLED-BLADET.
– Han havde gået tre år på Statens Teaterskole og hadede skuespillere. Han syntes, de var rædselsfulde. Jeg stod for alt det, han ikke brød sig om, så det krævede lidt overtalelse, har hun desuden udtalt.
Heldigvis blev Klaus overtalt, og i dag har parret været sammen i mere end 30 år.

Jeanne Boel deler livet med Klaus Kristensen, som hun har været sammen med i over 30 år.
Foto: Alex Tran
Har bonusbørnebørn
Jeanne Boel giftede sig med 69-årige Klaus Kristensen for omkring 10 år siden.
Annonce
Parret har også arbejdet sammen. De var i seks år direktørpar for Sønderborg Sommer Revy Show, men i 2024 overtog ægteparret Jeff og Kim Ace Schjerlund revyen.

Jeanne Boel og Klaus Kristensen var i seks år direktørpar for Sønderborg Sommer Revy Show.
Foto: Martin Høien
Siden da er ægteparret flyttet fra et stort hus i Sønderborg til et lille sommerhus i Munkerup i Gilleleje, hvor de gerne må bo hele året.
Jeanne Boel har ikke selv fået børn, men er bonusmor til Klaus’ søn, Lukas, og bonusbedstemor til Kaya og Annika.