
Det er netop blevet offentliggjort, hvem der har fået hovedrollen i den nye musical “Oliva”.
Det er Amanda Frederikke Traun, der har scoret hovedrollen i Østre Gasværk Teatersnye originale musical “OLIVIA – og skyggedansernes hemmelighed”.
“Amanda Frederikke Traun er valgt blandt hundredvis af håbefulde talenter til hovedrollen i Østre Gasværk Teaters længe ventede nye og originale musical “OLIVIA – og skyggedansernes hemmelighed” med musik af Rasmus Seebach, Andreas Sommer og Ankerstjerne – og med manuskript af Adam Price”, lyder det i en pressemeddelelse.
Jeg glæder mig meget til at se alle de unge i teatret. Det føles ret unikt at skulle præsentere nogen for deres første teateroplevelse. Der er en følelse af fællesskab i teatret, som man ikke møder på samme måde, når man ser Netflix eller reels på sociale medier. Jeg håber, folk vil gå herfra og føle sig spejlet og set i fortællingen, fortæller Amanda, der netop er blevet færidg med sin bachelor i musical fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia.
“OLIVIA – og skyggedansernes hemmelighed” får premiere 18. september på Østre Gasværk Teater. Fra januar 2027 kan musicalen opleves i Musikhuset Aarhus.

Amanda Frederikke Traun
Foto: Jon Kort