
Obs: Der er spoilers om “Let’s marry Harry” i følgende artikel.
20 kvinder kæmper om Harry Jowseys gunst i Netflix’ nye realityshow “Let’s marry Harry”.
Konceptet minder meget om “Bachelor”, hvor en flok attraktive mennesker kæmper om at stå som den sidste.
Men her er der et twist.
De ender ikke bare som “last woman standing”. De ender ved alteret!
I showets sidste episode vælger Harry at blive gift med Amber, og på sociale medier er det både blevet diskuteret, hvor absolut grænseoverskridende programmet er, fordi Harry, der i forvejen er kendt som en scorekarl, ender med at kysse med stort set alle kvinderne og endda spytte en af dem direkte i munden – reality har måske nået bunden nu.
Flere har også diskuteret, om Harry nu også virkelig blev gift i sidste episode, men til People forklarer realitystjernen, at papirene aldrig blev sendt ind, da offentligheden da ville kunne se både hvem, Harry blev gift med, men også om ægteskabet så også holdt.
Som han siger, ville ingen tænde for afsnittet med genforeningen, hvis de vidste det hele på forhånd, så derfor bliver papirene først registreret efter genforeningen.
Og når nu vil taler om genforening…
“I skal bede for mig”
Harry afslører til Entertainment Tonight, at han frygter genforeningen.
Annonce
Det bliver 20 kvinder imod ham, fortæller han, og det har måske noget at gøre med, at han løj for flere af dem, da han havde sex med Amber i badet og ikke ville fortælle, hvad han havde lavet.
- Jeg skal have alle til at bede for mig til genforeningen, for kløerne kommer frem! siger han.
“Let’s marry Harry”-genforeningen kan ses på Netflix 26. august.