
Den danske tennisspiller Clara Tauson er sammen med doublemakkeren Ann Li fra USA færdig ved WTA-turneringen i den amerikanske storby Cincinnati.
Makkerparret tabte 4-6, 2-6 til Anna Danilina fra Kasakhstan og Aleksandra Krunic fra Serbien.
Tauson og Li spillede lige op med modstanderne i det meste af første sæt, indtil de blev brudt til 4-5. Modstanderparret kunne herefter serve sættet hjem.
Reality Awards 2026: Vil du giftes med mig?
I andet sæt blev Tauson og Li brudt to gange, og efter en kamp på godt en time var nederlaget en realitet.
I singleturneringen spillede Tauson sig i weekenden videre til tredje runde.
Her forsøger Tauson at samle så mange ranglistepoint som muligt for at forbedre sin placering som nummer 42 i verden frem mod grand slam-turneringen US Open, hvor kun de 32 bedste spillere bliver seedet.
RITZAU