Philip Kjær har betalt far Christian Kjær: Alligevel fortsætter familiens krig

Selv om retssagen mellem Christian Kjær og sønnen Philip er afblæst efter et forlig, understreger Susan Astani-Kjær, at familien absolut ikke er forsonet

Penge har altid været brændstof til familiekampe i Kjær-dynastiet.

Og der er ingen udsigt til at brandene slukkes i en af Danmarks rigeste familie, selv om en retssag, der i denne uge skulle have fundet sted mellem 83-årige Christian Kjær og hans ældste søn Philip 58, i sidste øjeblik er blevet droppet.

– Der er blevet indgået forlig, og Philip har betalt de penge, som han skyldte, siger 55-årige Susan Astani-Kjær til B.T, men hun understreger, at familiebåndene ikke er genoprettet.

– Vi er absolut ikke forsonet med Philip

Philip Kjær var blevet stævnet af sin far, fordi han ikke betalte for nogle jordarealer i det nordsjællandske Sandbjerg-område samt for en bolig i Rungsted, som hans afdøde mor Fritzy Koch boede i.

Annonce

Men til oktober skal parterne alligevel mødes i Retten i Viborg. Philip Kjær har nemlig sagsøgt Susan Astani, fordi han mener, at hun i ond tro har overtaget Skærbæk Plantage fra Christian Kjær.

Philip hævder, at hans far for mange år siden lovede ham, at han engang skulle overtage plantagen.

Men den parkinson-ramte tidligere hofjægermester og kammerherre har i mellemtiden udset Alexander – Christian og Susans 14-årige søn – til at skulle overtage Skærbæk Plantage – på betingelse af, at Alexander tager en akademisk uddannelse, inden han fylder 24 år.

Siden han mødte Susan Astani har Christian Kjær med rund hånd delt sin rigdom med hende.

Annonce

– Han har virkelig behandlet mig, som var jeg en dronning. Hver gang jeg har peget på noget, har jeg fået det serveret på et fad, sagde en taknemmelig Susan i TV2’s dokumentar “Christian Kjærs sidste vilje”, som blev sendt for to år siden.

Susan har ud over den meget omtalte Skærbæk plantage ved Silkeborg fået overdraget store skovområder i Ulfborg nær Holstebro. Ifølge Tinglysningen har hun de sidste par år overtaget danske ejendomsbesiddelser for knap 100 mio. kr. fra sin mand.

Annonce

I 2016 forærede Christian sin kone Sophienlyst Slot på Fyn. Det var en julegave til 11,9 mio. kr. Susans fynske slot blev senere restaureret for flere millioner kroner.

Utallige ejendomme

Samme år tjente Christian 143 mio. kr. på salget af sin caribiske ø Great St. James, og fem år senere kom der 55 mio. kr. mere i kassen, da Sandbjerggaard i Nordsjælland blev solgt.

Annonce

Ægteparret, der blev gift i 2014, ejer også et hus på over 1.000 kvm. i Cannes – også det står i Susans navn – samt en lejlighed i spanske Marbella og et par alpehytter i Schweiz. Sidste forår oplyste Astani, ifølge B.T., at planen var at sælge ejendommene i udlandet.

SE og HØR har spurgt Susan Astani, hvordan det går med salget, men hun er ikke vendt tilbage.

Annonce

Christian Kjær ejer dog stadig en del ejendomme på Venø i Limfjorden. Dem skal rigmandens 33-årige søn Christopher overtage.

Christopher Kjær, 33, har et godt forhold til sin far og er ikke faldet i unåde.

Christopher Kjær, 33, har et godt forhold til sin far og er ikke faldet i unåde.

 Foto: Mikael Rieck

Får kun tvangsarv

Christians 37-årige datter Michala og ældstesønnen Philip skal ikke forvente at modtage andet end deres tvangsarv – godt tre procent til hver.

– Mine børn er utaknemmelige. Bortset fra Christopher og Alexander. Dem, der ikke får noget, er Michala og Philip, sagde Christian Kjær i TV2’s dokumentaren.

Annonce

Ved at overdrage formuen til sin hustru allerede nu får den tidligere advokat Christian Kjær arveafgiften begrænset mest muligt. Reglerne tillader, at han kan sælge til nær familie under markedsprisen.

Michala Brylov, 37, har fuldstændig valgt sin far og hans kone fra i sit liv.

Michala Brylov, 37, har fuldstændig valgt sin far og hans kone fra i sit liv.

 Foto: Hanne Juul

For Kjær har kampen om pengene haft voldsomme familiære omkostninger.

Michala valgte at stille sig på sin mor Janni Spies’ side, da han i 2013 fik landsrettens ord for, at han skulle betale sin ekskone 35 millioner kroner. Og da Christian Kjær på samme tidspunkt fandt sammen med iransk-fødte Susan Astani ophørte kontakten mellem far og datter helt.

Related Posts

19-årig fængslet efter dobbelt trafikdrab: Kørte op mod 200 km/t før dødsulykke

Et ægtepar mistede livet, da eп 19-årig maпd bragede iпd i deres bil ved et lyskryds i Holstebro. Nυ er deп υпge maпd varetægtsfæпgslet – sigtet for…

Kongehuset bekræfter: Prinsesse Isabella tager markant valg

Kongehuset bekræfter overfor B.T., at prinsesse Isabella ikke kommer til at tage imod løn som værnepligtig.B.T. skriver torsdag aften, at kongehuset bekræfter, at prinsesse Isabella ikke kommer…

Uhyggelige detaljer ser dagens lys: Ville stikke børn med kniv

Advarer om voldsomme detaljer Det er eп voldsom meldiпg, der er kommet iпd. Tre teeпagere er sigtet for terror. Og пυ offeпtliggør myпdighederпe i første omgaпg de…

Cyklist og lastbil i alvorligt sammenstød

Et alvorligt færdselsuheld mellem en cyklist og en lastbil har tirsdag formiddag sendt politi talstærkt ud. Nu advarer polititet trafikanter om forlænget rejsetid i området. Den kvindelig…

Frygtelig υlykke: Lå fastklemt i timevis meпs flere bare kørte forbi

Frygtelig υlykke: Lå fastklemt i timevis meпs flere bare kørte forbi

Det er eп υhyggelig sag. Det er kυп пoget, maп kaп grυe for. Maп er υde for et slemt υheld og bliver fastklemt, meп iпgeп kommer og hjælper. Faktisk eпder maп med at sidde υde i grøfteп i timevis,…

Politi massivt til stede:

Politi massivt til stede:

Artikleп fortsætter υпder aппoпceпArtikleп fortsætter υпder aппoпceп Et alvorligt færdselsυheld mellem eп cyklist og eп lastbil har tirsdag formiddag seпdt politi talstærkt υd. Nυ advarer polititet…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page