
Cathrine Laudrup-Dufour kæmper i disse dage for guld ved VM i dressur, og her har hun opbakning fra både hustruen Rasmine og parrets datter Palma.
I disse dage afholdes verdensmesterskaberne i ridesport i Aachen. En begivenhed, der har tiltrukket et væld af kongelige, heriblandt prinsesse Benedikte, dronning Mary og den hollandske prinsesse Amalia.
En af dem, der skal forsøge at vinde guld ved VM, er Cathrine Laudrup-Dufour, der med hesten Mount St John Freestyle jagter den store triumf i dressur.
Hun er dog ikke rejst alene til Tyskland.
Nej, hun kan derimod glæde sig over at have fantastisk opbakning fra både hustruen Rasmine og datteren Palma.

Opbakningen af Palma og Rasmine glæder helt sikkert Cathrine Laudrup-Dufour.
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Cathrine Laudrup-Dufour har datteren Palma og hustruen Rasmine med i Aachen.
Foto: Imago/Ritzau Scanpix
Og mon ikke det er noget, der vækker stor glæde og giver hende ekstra stor motivation for at stryge til tops?