Der er nemlig en række økonomiske fordele ved at gifte sig, men der er også flere dyre fælder, man skal være opmærksom på.

Dyrt at gifte sig, dyrere at lade være

Når man gifter sig, ophører man juridisk set med at være et individ på flere områder.

Det gælder blandt andet på skatteområdet, hvor man fremover vil blive sambeskattet.

Og det er ifølge Camilla Schjølin én af de økonomiske bryllupsgaver, man kan se frem til.

• Sambeskatningen betyder, at man som par kan opleve et lavere samlet skattetryk og derfor få de mest optimale betingelser, siger hun.

Det ses blandt andet på fradragsområdet. Hvis du selv eller din ægtefælle ikke får udnyttet det fulde personfradrag, overføres det automatisk til den anden, der altså derfor kan spare penge i skat.

Det samme gælder eksempelvis aktiebeskatning, hvor man kan få fordoblet sin skattegrænse, hvis ens ægtefælle ikke har aktier.

Brylluppet kan finansiere sig selv

Selvom det er på en trist bekostning, så indtræder en af de helt store besparelser, ‘når døden jer skiller’.

Er man gift, er man nemlig fritaget for at betale arveafgift. Og det kan hurtigt blive et betydeligt beløb, fortæller Camilla Schjølin.

• Selv et virkelig dyrt bryllup kan hurtigt blive finansieret ved ikke at skulle betale arveafgift.

Efterlader man sig en arv på 2,5 millioner kroner, hvor alle pengene går til ægtefællen, så betaler man et rundt nul i afgift.

Er man derimod blot kærester eller samlever, lyder regningen ifølge Camilla Schjølins beregninger på 316.155 kroner, svarende til 15 procent af alt over boets bundfradrag.

Det kan derfor fremstå som lidt af en guldgrube at sige ja til hinanden. Men det kan også vise sig at være det modsatte.

Pas på fælderne

Det er så yndigt at følges ad. Men på den fælles vej gennem livet, er der flere fælder, man skal være opmærksomme på.

Én af de fælder handler om gæld. For når man gifter sig, indgår man også et såkaldt formuefællesskab, også kaldet delingsformue.

• Det betyder ret beset, at man deler alt. Hvad der er dit, det er mit, siger Camilla Schjølin.

Bliver man senere skilt, opgør man hvad parterne er gode for og deler herefter 50/50.

Derfor bør der ringe en klokke, hvis den ene partner er mere formuende end den anden.

Det kan nemlig ende med, at man må aflevere en stor del af sin formue, uden at man får meget igen, påpeger Camilla Schjølin.

I yderste konsekvens kan man ende med at arve gæld fra sin ekspartner.

• Har din ekspartner negativ formue, får du ingenting fra den side. Men du skal stadig aflevere halvdelen af din formue. Den halvdel kan kreditorerne jo så gøre krav på, siger hun.

Fælden kan også klappe, hvis man sammen har stiftet gæld under ægteskabet. For som ægtefolk hæfter man i udgangspunktet solidarisk.

Det betyder ifølge privatøkonomen, at banken kan stille krav om, at den ene partner skal betale den fulde gæld efter en skilsmisse, hvis banken ikke har tiltro til, at den anden partner kan betale sin andel.

• Så må man selv kæmpe med at få gælden tilbage fra sin ekspartner, siger Camilla Schjølin.

Det er derfor også en god idé at tage snakken, inden man bliver gift.

• For så snart skilsmissen er en realitet, så er de uskrevne aftaler væk, siger hun.

Vær opmærksom på pensionen

Selvom man som gift indgår i et formuefællesskab, er der alligevel en undtagelse.

På pensionsområdet gælder nemlig en særregel, hvor pensionsopsparingen ikke deles mellem ægtefællerne ved en skilsmisse.

Derfor skal man være særligt opmærksom, hvis man aftaler, at den ene ægtefælle tager meget barsel eller går på deltid undervejs i samlivet, fortæller Camilla Schjølin.

Privatøkonomen opfordrer derfor til, at man tager en snak med en advokat – både for at kende fordele, men også for at gardere sig mod ulemperne, inden man lader sig gifte.

• Det er slet ikke sikkert, man oplever problemer, hverken når det gælder formuefællesskab eller pension. Men det er godt at få juridisk hjælp, mens alt stadig er fryd og gammen, siger hun.