Nu er der nyt om Freja

Hun har været forsvundet siden tirsdag klokken 08.

Efter mere end to døgns forsvinden har Sydøstjyllands Politi fortsat en omfattende efterforskning i gang for at finde den 15-årige Freja.

Torsdag formiddag deler politiet et nyt foto af teenagepigen.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Foto: Sydøstjyllands Politi.

Der er tale om et overvågningsfoto fra Netto på Bytorvet i Hedensted, hvor hun blev set tirsdag morgen klokken 08. Kort efter forlod hun butikken.

– Freja har nu været væk siden tirsdag morgen, og vi er bekymrede for hende, siger Christian Skyt, der er vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi, i en pressemeddelelse.

– Derfor vil vi meget gerne høre fra alle, der kan have set hende eller har oplysninger om hendes færden eller opholdssted.

– Også oplysninger, som måske umiddelbart kan virke ubetydelige, kan være afgørende for den videre efterforskning. Vi hører meget gerne fra alle, der måtte have oplysninger i sagen på 1-1-4, lyder det videre.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Butikken hvor Freja senest er set.

Politiet, der har efterlyst Freja både i Danmark og internationalt, har fået en lang række henvendelser fra borgere, som der løbende bliver fulgt op på.

– Vi vil gerne sige tak til de mange borgere, virksomheder og medier, der allerede har hjulpet os ved at dele efterlysningen og kontakte os med oplysninger.

– Alle henvendelser bliver gennemgået, og de er en vigtig del af vores efterforskning for at finde Freja, siger Christian Skyt.

15-årige Freja beskrives som cirka 170 centimeter høj, slank af bygning og med langt, krøllet, mørkt hår. Hun var iført en rød crop-hoodie – som er en kort hættetrøje – samt mørke bukser og pink sko.

Politiet opfordrer fortsat borgere og virksomheder – særligt i Hedensted-området – til at gennemgå videoovervågning fra tirsdag morgen.

De opfordres til at kontakte politiet, hvis de har optagelser eller andre oplysninger, der kan være relevante.

Ligeledes vil politiet fortsat gerne have, at borgere i Hedensted-området kigger efter Freja i skure, udhuse og garager.

Til Ritzau fortalte Christian Skyt onsdag, at politiet ikke kan oplyse nærmere om baggrunden for, at pigen er forsvundet – herunder om der frygtes at være sket en ulykke eller en forbrydelse, eller om pigen af egen fri vilje skjuler sig.

– Vi har forskellige teorier, som vi efterforsker, og vi kan ikke sige mere lige nu, lød det.

Related Posts

Synet gjorde Anne Hjernøe og Anders Agger fuldstændig paf: Må man godt knibe en lille tåre?

Makkerparret Anne Hjernøe og Anders Agger fik en oplevelse, de aldrig vil glemme, i sidste afsnit af ”Anne og Anders i Kina” på DR. Der var næsten…

Vi sender live fra Rigsdagsgården: Kongeparret og prinsesse Benedikte ankommer til Folketingets åbning

Med kongelig deltagelse fejres demokratiet, når Folketingets åbning markeres på fornem vis. Vi sender fra klokken 11.30 live fra Rigsdagsgården. Den første tirsdag i oktober markerer starten…

Færdselsuheld i kryds på Amager

Flere udrykningskøretøjer blev søndag eftermiddag kaldt ud til et sammenstød mellem to biler. Uheldet skete i et kryds på Amager. “Der er sket et færdselsuheld mellem to…

Færdselsuheld i kryds på Amager

Flere udrykningskøretøjer blev søndag eftermiddag kaldt ud til et sammenstød mellem to biler. Uheldet skete i et kryds på Amager. “Der er sket et færdselsuheld mellem to…

Jakob Kjeldbjerg med voldsom kritik af deltager: Du skulle aldrig have meldt dig til Robinson!

Deltageren fik nogle hårde ord med på vejen ved sin ”Robinson”-exit! Ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg sagde farvel til ugens udstemte ”Robinson”-deltager med kritiske ord. I en lang periode…

Kvinde skudt fem gange i hovedet

Den 52-årige Yakup Yildirim har skudt sin ekskæreste fem gange i hovedet på et dansk pizzeria. Det skete, mens kvindens datter hørte det Det var brutale minutter,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page