
Kronprins Christian er netop blevet delingsfører for det nye hold af værnepligtige.
Kronprins Christian står foran en ny og vigtig rolle, og nu afslører nye billeder, hvem han skal være leder for.
Det er nemlig Den Kongelige Livgarde, der i går delte billeder af det nye augusthold påderes Instagram.
Og meget tyder på, at det er netop disse værnepligtige, kronprinsen skal være delingsfører for.
På billederne ses en række unge mænd og kvinder, stillet op side om side og klar til at begynde deres tjeneste på kasernen i Høvelte.
Timingen er heller ikke tilfældig.
Vi er netop trådt ind i august, hvor de nye værnepligtige møder ind, og det passer med meldingen om, at kronprinsen efter sin udnævnelse til sekondløjtnant skal være delingsfører for et hold, der starter netop nu.
Annonce
Som delingsfører får kronprins Christian et stort ansvar.
Han skal stå for den daglige ledelse, planlægge træning og undervisning og samtidig være et forbillede for de unge soldater.