
Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank har endnu en gang udvidet familien.
Der er stor lykke hos prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank, som er blevet forældre igen. Denne gang til en lille pige.
Det bekræfter det britiske kongehus i et opslag på Instagram, hvor man også kan se et billede af det nye familiemedlem, som på sødeste vis holder om en persons pegefinger
Datteren blev født mandag den 3. august klokken 18.20 på et hospital i Lissabon, Portugal med en fødselsvægt på 2,9 kilo.
I opslaget skriver kongehuset desuden, at kong Charles og dronning Camilla samt øvrige medlemmer af den kongelige familie er henrykte over den lykkelige nyhed.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvad prinsesse Eugenies datter skal hedde.
Eugenie og Jack har i forvejen to sønner, femårige August og treårige Ernest.