
”Årgang 0”-stjernen Stephanie Siguenza er gået fra kæresten og er single igen.
Det var en lykkelig Stephanie Siguenza, som for knap to måneder siden afslørede, at hun havde fundet kærligheden igen.
Her fortalte ”Årgang 0”-stjernen til Ekstra Bladet, at hun var blevet kæreste med en fyr ved navn Philip Nielsen på 28 år.
Men nu er lykken brast. Stephanie Siguenza har brudt med kæresten. Det skriver SE og HØR.
Hun bekræfter overfor SE og HØR, at hun er blevet single igen, men derudover har hun ingen kommentarer.
Parret havde kendt hinanden siden starten af året, efter at de havde mødt hinanden på datingappen Tinder.
Stephanie Siguenza blev i sommeren 2024 skilt fra Jeff Henckel, som hun havde været sammen med siden gymnasietiden og gift med i to år.